Brænder du for at gøre en forskel om natten? Har du fagligheden i orden, og trives du med ansvar og selvstændighed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega på det udekørende nathold i Svendborg Kommune.
Har du lyst til at bruge dine kompetencer og blive fagligt udfordret?
Er du uddannet social-, og sundhedsassistent eller social-, og sundhedshjælper?
Kan du sige ja til overstående, så skynd dig og send en ansøgning.
Om jobbet:
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kollega til vores udekørende nathold. Du bliver en del af en velfungerende sektion med 12 dygtige og dedikerede medarbejdere, der alle bidrager til et trygt og fagligt stærkt nattilbud til borgerne i Svendborg Kommune.
Du får et tæt samarbejde med både vores egne kollegaer samt sygeplejersker fra den udekørende sygepleje og akutfunktion, som også er på vagt om natten. Derudover vil du have et tæt samarbejde med planlægger og leder for natholdet.
Vi søger en kollega, der:
Om dig:
Vi forventer, at du:
Om os:
Vi tilbyder
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse:
Stillingen er på 37 timer, med vagt hver 2. weekend i lige uger. I forhold til timetal er vi fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.
Tiltrædelse d. 1.juni 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 11. maj 2025
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Nina Nourani på telefonnummer 62234405
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.