Vil du være med til at skabe ro, tryghed og livsglæde for vores beboere?
Har du interesse i at arbejde med den ældre borger på et plejecenter?
Har du et godt humør og, har du lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø?
Har du et stabilt fremmøde, er moden og ansvarsbevidst?
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:
Om dig
Om os
Hesselager Plejecenter ligger i en landsby i smukke landlige omgivelser.
Plejecentret består af 20 plejeboliger og 3 gæsteboliger. Vi vægter værdighed for borgere og personale højt. Vi er en spændende arbejdsplads med plads til forskelligheder og fleksible løsninger.
Vi vægter højt, at borgere og pårørende oplever Hesselager Plejecenter som et center med hjemlig atmosfære og engagerede personaler. På Hesselager Plejecenter får du god introduktion, hvor du i introduktionsperioden vil komme rundt om beboerne. Vi prioriterer trivsel højt, og er bevidste om, at trivsel ikke er noget man får, men noget vi skaber sammen.
Om Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt mulig imødekomme dine ønsker til timetal.
Vores nye kollega skal helst begynde 1. februar 2026, men der er mulighed for at starte før.
Der er weekend vagt hver 2. weekend.
Der skal forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Hesselager plejecenter Langgade 2, 5874 Hesselager.
Sidste ansøgningsfrist er 18.01.2026
Samtaler afholdes d. 23.01.2026 på Hesselager Plejecenter
For yderlige oplysninger kontakt sektionsleder Jane Schleimann på tlf. 6223 4138.
Vi håber du kunne tænke dig at være en del af vores fantastiske arbejdsplads,
Vi glæder os til at høre fra dig.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.