Aflaster søges til energisk, sød og omsorgsfuld dreng 13 timer om måneden.

Om os:
”I Svendborg bor en 10-årig dreng med ADHD sammen med sine yngre brødre og forældre. Drengen er meget omsorgsfuld, kærlig, kreativ og fyldt med energi og masser af gode idéer. Kognitivt vurderes han ikke alderssvarende.

Stillingen er på 13 timer om måneden, som planlægges mellem dig og forældrene. Det kan fx være tre timer hver anden uge på en hverdag om eftermiddagen og seks timer samlet én gang i en weekend om måneden. Familien er fleksible ift. planlægningen, og det kan aftales løbende.

Drengen har stor interesse for at bygge med Lego, tegne og han elsker bl.a. at være i svømmehal, på tur, på legeplads og til Open Gym i SG-hallen. Fanger du hans interesse, er der garanti for mange timers hyggeligt samvær.

Om dig: 
Vi søger dig, som kan se dig selv i et job med et barn, som hurtigt vil få en nær relation til dig. Du skal være stabil, ansvarsbevidst, omsorgsfuld og engageret. Når drengen bliver frustreret, kan han have svært ved at sætte ord på, og her er det vigtigt, at du kan afværge uhensigtsmæssige situationer, som kan skabe en konflikt for ham. Der er brug for faste rammer og en voksen, som bevarer roen og overblikket, så han kan mærke, at du er der for ham.

Som person er du tydelig, tålmodig og nærværende. Drengen har behov for struktur og forudsigelighed, og derfor skal du være på forkant, og der skal være en plan for hver gang, I ses.
Vi søger en stabil aflaster, der vægter relationsarbejdet højt, og en som kan se sig selv i arbejdet igennem længere tid. Det foretrækkes, at du har erfaring med ADHD, men kemi og personlighed vægtes højest. Jobbet kræver, at du kan se bag adfærden, og du sætter en ære i at arbejde med høj faglighed.”

Om Svendborg Kommune:

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Det praktiske:
Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges.

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.


Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

Vi ønsker at ansætte hurtigst muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Spørgsmål kan stilles ved henvendelse til forældrene på nr. 41162485 / 61705100 

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2026

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 13 timer pr. måned
Tiltrædelse: Snarest
Kontaktperson:
Anette Engel Thuelund Nielsen
Telefon: 41162485 / 61705100
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00