NU har du muligheden for at få fingre i et virkelig attraktivt og fagligt spændende job!
Især hvis du er en fagligt stærk pædagog, der trives i spændingsfeltet mellem almen, - og
Specialpædagogik.
I Humlebien søger vi:
1 pædagog: på 37 timer til vores ressourcegruppe,
- vi er dog fleksible ift. eventuelt ønske om færre timer.
Ansættelse: fra 1. august 2026
En ressourcegruppe består af børn med betydelige vanskeligheder, men er ikke baseret på bestemte diagnoser. Derfor kan vi også, I det omfang det er muligt for barnet, arbejde inkluderende ind i vores almengrupper.
Vi søger dig, som møder dagen med et lyst sind og som værdsætter en hverdag præget af struktur, kontinuitet og forudsigelighed.
På Radisestuen, som er vores ressourcegruppe, har vi 8 fantastiske børn, med hver deres udfordringer, samt 5 dedikerede personaler. Vi arbejder med specialpædagogiske metoder, som TEACCH, hvor struktur og visualiseringer giver børnene selvstændighed og indflydelse på eget liv. Vi anvender PECS for at give børn uden verbalt sprog mulighed for at udvikle et aktivt kommunikativt samspil med deres omgivelser. Derudover arbejder vi ud fra en neuroaffektiv tilgang, som hjælper os med at møde hvert barns følelsesmæssige udviklingsbehov.
For os er det vigtigt, at du kan indgå i en kultur, hvor vi finder løsninger i et fagligt og refleksivt arbejdsfællesskab - og at du kan kommunikere tydeligt om det, der kan være svært eller udfordrende i hverdagen.
Personalet modtager supervision og deltager i en nyoprettet netværksgruppe på tværs af Svendborg Kommunes dagtilbud øvrige ressourcegrupper.
Lidt om os:
Humlebien er et kommunalt dagtilbud i Svendborg og er en del af dagtilbuddet Sundbyøster.
Dagtilbuddet Sundbyøster består af 6 børnehuse - Poppellunden, Kobberbækken, Paraplyen, Børnely, 4-kløveren og Humlebien - i Svendborg by og Østre bydel, hvoraf Humlebien er eet af Svendborg Kommunes største børnehuse.
I Humlebien er der plads til tre børnehavestuer, to vuggestuer, samt en ressourcegruppe med 8 børn. Derudover har vi vores eget produktionskøkken, hvor kok og køkkenmedhjælper sørger for at økologi, pædagogik og økonomi er tæt forbunden, da Humlebien har frokostordning.
I Humlebien har vi netop sat retningen med målsætningen:
FÆLLESSKABET ER HUMLEBIENS STYRKE.
Derfor leder vi efter dig, der tør vælge tillid, mod, nysgerrighed og åbenhed til.
Det er ikke så vigtigt om du er introvert eller ekstrovert, men vi sætter pris på, at du hviler i dig selv som værende god nok som du er, med en naturlig nysgerrighed for at lære mere, være refleksiv og ser det som en styrke at spørge om hjælp.
– Og så er der det med humor…. DET kan vi godt lide, - og vi er gode til det!
På vores ugentlige Kaizentavlemøder arbejder vi med at skabe klare rammer og fælles retning, der gør det enkelt for personalet at navigere i hverdagen. Det frigiver os allesammen tid til at kunne fokusere endnu mere på kerneopgaven.
Sundbyøsters børnesyn
I Sundbyøster arbejder vi ud fra værdierne: respekt, ansvarlighed og anerkendelse.
Hver dag bliver vores glade børn mødt af nærværende og omsorgsfulde voksne, der gennem høj faglighed og gode relationer, skaber en lege- og lærerig hverdag i børnehøjde.
Respekt for mangfoldighed er vigtig for os. Vores vision er at skabe de bedste forudsætninger.
Vi tror på, at de bedste betingelser for læring, udvikling, trivsel og dannelse kommer gennem samarbejde, og derfor er vi – i Sundbyøster – optaget af det tætte og involverende forældresamarbejde. Vi trives, og udvikler os bedst i det trygge og stærke fællesskab. Det gælder både for børn og voksne.
Om Dagtilbud Svendborg
I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.
Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.
”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, og hjælper hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Om dig:
Vi har brug for en pædagog, der:
Udover de forventelige pædagogiske kompetencer forventer vi, at du:
Løn og ansættelse:
Ansættes efter gældende overenskomst med BUPL
Ansøgningsfrist den MANDAG den 25. maj 2026 – kl. 23.59.
Samtaler holdes den ONSDAG den 3. juni 2026, – i tidsrummet 9.00-13.00
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Betina Skytthe: 2442 6319
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.