Audiologopædisk studentermedhjælper til PPR Svendborg og Ærø

PPR Svendborg og Ærø søger en audiologopædi-studerende studentermedhjælper 8 timer/uge til varetagelse af logopædiske undervisningsopgaver samt forefaldende praktiske opgaver.

Dine opgaver vil omfatte: 

  • Logopædisk undervisning
  • Tæt samarbejde med logopæd om opstart og løbende evaluering af undervisningsforløb
  • Praktiske opgaver som fremstilling af undervisningsmateriale, scanning af dokumenter mv.
  • Andre forefaldende opgaver

Dine kvalifikationer:

  • Studerende på KA niveau på audiologopædi-uddannelsen
  • Lyst til at arbejde med logopædisk undervisning af børn og samarbejde med forældre, pædagogisk personale og logopæd
  • Har det godt med at arbejde selvstændigt og er god til at skabe struktur og overblik
  • Er åben for praktiske opgaver
  • Har gerne gennemført faget Børn med udtaleforstyrrelser – dog ikke et krav

Timerne fordeles over to ugentlige dage, som aftales nærmere i forbindelse med opstart.

Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2026.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Niels Thybæk-Hansen, leder af logopæd- og DSA-området, mail: niels.thybaek-hansen@svendborg.dk eller tlf. 24 45 73 24.

Samtaler afholdes efter aftale i juni måned.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Tidsbegrænset ansættelse
Arbejdstid: 8 timer
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontaktperson:
Niels Henrik Thybæk-Hansen
Telefon: 24457324
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00