Centerleder & forretningsfører søges til Skårup

21,5 timer som centerleder for Skårup Kultur- og Idrætscenter + 10 timer som forretningsfører for Skårup Idrætsforening, én samlet stilling på 31,5 timer om ugen

Kender du miljøet omkring en idrætsforening og en hal indefra, og trives du med at være den, alle går til, når noget skal ordnes, løses eller koordineres? Så er det måske dig, vi søger.

Skårup Kultur- og Idrætscenter (SKI) og Skårup Idrætsforening (SIF) søger en kombineret centerleder og forretningsfører, der kan gå forrest i det daglige arbejde med hallen, udlejningen, økonomien og foreningslivet. Du bliver det naturlige omdrejningspunkt for alt, hvad der foregår i og omkring huset, både praktisk og administrativt.

Dine opgaver

Som centerleder (21,5 t/uge) får du ansvaret for:

  • Regnskab, fakturering og bilagshåndtering i samarbejde med bestyrelsen
  • Udlejning og booking af hal, mødelokaler og café
  • Indkøb, bagvagt og koordinering ved større arrangementer
  • Ledelse af det praktiske personale (rengøring, gulvvask, lukkevagter)
  • Små reparationer og kontakt til håndværkere og driftspartnere
  • Bestyrelsesbetjening, fondsansøgninger og markedsføring
  • Der er ligeledes på sigt mulighed for flere timer hvis det vurderes man gerne vil dette.

Som forretningsfører for SIF (10 t/uge) får du ansvaret for:

  • Bogholderi og regnskab i samarbejde med foreningens kasserer
  • Administration af faciliteter, aktiviteter og medlemmer
  • Dagsordener og referater til bestyrelse og forretningsudvalg
  • Kommunikation, sponsor kontakt og koordinering ved events

Vi forestiller os, at du

  • Kender miljøet omkring en idrætsforening eller et kultur og idrætscenter, gerne fra frivilligt arbejde, bestyrelse eller lignende.
  • Er praktisk anlagt og ikke er bange for at tage fat, når noget skal løses i hallen
  • Er fortrolig med IT og systemer (booking, regnskab og medlemssystemer)
  • Er tydelig, imødekommende og god til at skabe overblik for andre
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ejerskab for en bred og varieret hverdag

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling med stor kontaktflade til lokalsamfundet i Skårup
  • Gode kolleger og et engageret bestyrelses- og frivilligmiljø.
  • Løn efter kvalifikationer. For en fuldtidscenterleder: 39.256 - 46.376 kr./md. + pension på 19,6 % (1/3 egenbetaling) og evt. tillæg. For forretningsførerdelen: 10.000 kr. som er funktionærløn
  • Frihed under ansvar, hvor du langt hen ad vejen planlægger din egen arbejdsdag.
  • Ser du mulighed for en ekstra indtjening på at drive noget cafedrift kan vi godt tage en snak om dette.

Der vil være mulighed for ekstra timer i stillingen, hvis man også er villig til at påtage sig nogle andre praktiske opgaver end dem der tidligere er beskrevet.

Ansøgningsfrist den 24. juli 2026 kl. 12.00, med samtaler sidst i juli.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 Bo Tune 71940749 (Formand for SKI) på bo.tune@outlook.dk og 

Karl Magnus Bidstrup 22438665 (Formand for SIF) på karl.magnus.bidstrup@proton.me eller aftale et besøg i huset.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Ledelse
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 31,5 time
Tiltrædelse: 1. september 2026
Kontaktperson:
Ian Kristensen
Telefon: 21546182
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00