Vi tilbyder dig et barselsvikariat, hvor du får mulighed for, at:
Alt imens du bruger din faglige baggrund til at vejlede borgere med en kronisk sygdom til en bedre forståelse af madens betydning for deres situation.
Om jobbet – hvor vi skaber et sundere Svendborg
Du bliver ansat i Sundhedshus Svendborg, en afdeling i Svendborg Kommunes Sundhedsafdeling. Stillingen er et vikariat på 34 timer ugentlig fra 1. december 2025, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.
I Sundhedshuset bliver du tilknyttet vores rehabiliteringstilbud – Mit liv der er målrettet borgere med kræft, diabetes, KOL og hjerte- og karsygdomme. Her vil du skulle varetage to opgaver.
Du vil særligt skulle arbejde med ernæringsfaglige indsatser på kræftområdet. De består dels af de individuelle diætbehandlinger til borgere med underernæring/uplanlagt vægttab ifm. sygdom. Dels af gruppe-undervisning på vores mestringskurser, hvor tilgangen til sundhed er vægtneutralt. Vi søger derfor efter dig, der er klinisk diætist og som brænder for dit fag. Det er vigtigt for os, at du er stærk i din kernefaglighed, er udviklingsorienteret omkring de ernæringsfaglige interventioner og har gode samarbejdsevner.
Du vil arbejde sammen med to diætistkollegaer. Vi arbejder tværfagligt og du vil derfor også samarbejde med f.eks. fysio- og ergoterapeuterne i forbindelse med borgernes genoptræning. Det kan f.eks. handle om madens konsistens i forbindelse med synkeproblemer eller muskeltab og fysisk træning.
Yderligere vil du få en rolle i vores afklarende team, hvor du skal varetage funktionen som kontaktperson. Det betyder, at du skal afholde afklarende samtaler, behovssamtaler og understøtte, at de rette indsatser gives til borgeren det rette tidspunkt. Du vil få brug for at sætte dine samtalekompetencer i spil, og vi lægger vægt på at du kan bringe metoder som bygger på f.eks. motiverende samtale og coaching i spil.
I det afklarende team, holde vi løbende sparring, så vi udvikler vores samtaler og opgaven som kontaktperson. Så vi forventer ikke, at du har en masse erfaring med denne opgave, men du skal have lyst og mod på opgaven.
Vi forventer, at du er nysgerrig og medudviklende på sammenhængen til de opgaver andre kollegaer løser. Og vi forventer, at du kan bringe både det faglige og personlige i spil på en konstruktiv måde i en tværfagligt orienteret afdeling.
Vi ønsker os en kollega som
Har en faglig viden på kræftområdet. Vi lægger vægt på, at det er dine ernæringsfaglige kompetencer, som skal bringes i spil i stillingen. Du skal være stærk i din diætetiske faglighed, og vi vægter, at borgerne får en vejledning der er fagligt funderet i netop deres livssituation.
Er ansvarsbevidst og en udpræget holdspiller, som værdsætter andres perspektiver og ved, at vi sammen kan mere end vi kan alene. Det forventer vi, kommer til udtryk i det daglige samarbejde både i Sundhedshuset kollegaer imellem, men også med de kollegaer du vil have i andre kommunale funktioner, praktiserende læger samt sygehuse.
Du har et ønske om at støtte og hjælpe andre, når de har brug for hjælp. Vi har en forventning om, at du arbejder ud fra sundhedspædagogiske perspektiver i din dialog med borgerne. Det skal komme til udtryk ved, at du faciliterer gennem dialog og ved at være lyttende.
Vi sætter en ære i, at borgerne går fra ethvert møde med en oplevelse af at være blevet set og hørt og samtidig en oplevelse af, at vi har sat refleksioner i gang, som borgeren kan bruge i hverdagslivet.
Kan arbejde i en afdeling, hvor vi løbende udvikler vores opgaver i takt med at vi også har vores faste opgaver.
Ved hvad det betyder at arbejde selvtilrettelæggende og ser det som vigtigt, at være struktureret og trives med at prioritere opgaver selvstændigt. At du er fleksibel i forhold til at opgaver kan forandre sig, og at der kan være opgaver der indimellem ligger uden for almindelig arbejdstid.
Kvalifikationer
Om os
I Sundhedshus Svendborg arbejder vi generelt med at styrke sundheden i Svendborg. Det gør vi i form af en række tilbud der bl.a. er til borgere med kroniske sygdomme, en livsstil som bøvler eller med ønske om nikotinstop. I Sundhedshuset er vi mange fagligheder, der arbejder sammen om at levere et stærkt og helhedsorienteret tilbud til borgerne.
Vi er en tværfaglig afdeling, der dels bygger på stærke fagligheder, men også sundhedspædagogiske metoder og inddragelse af borgeren.
Du kan forvente en arbejdsplads der:
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse. Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Du ansættes i Sundhedshus Svendborg, Hulgade 9 5700 Svendborg.
Kontakt os gerne
For nærmere oplysninger om stillingen kontaktes
Sygeplejerske Louise Østergaard på tlf. 30 17 45 37
Klinisk diætist Sine Gregersen på tlf. 30 17 47 60
Afdelingsleder Jesper Eilsø på tlf. 51 55 34 53
Ansøgning
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. oktober 2025.
Samtale
Invitationer til samtaler udsendes i begyndelsen af uge 43. Vi afholder samtaler fredag den 24. oktober 2025. Der vil ikke blive udsendt besked om eventuelt afslag før samtalerne. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe to referencer.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.