Har du kompetencer indenfor genoptræning i det neurologiske og geriatriske felt og lyst til at udvikle dem?
Er du åben og imødekommende i din kommunikation?
Er du god til at sætte dig selv og dine kompetencer i spil på tværs af faggrupper?
Om jobbet
Stillingen indebærer genoptræning af borgere med neurologiske problemstillinger primært på avanceret niveau samt genoptræning af den geriatriske borger.
Du vil primært være tilknyttet neurologisk team, hvor du udover dette vil varetage genoptræningsopgaver i tæt samarbejde med geriatrisk team.
De fysioterapeutiske opgaver er individuel genoptræning enten i borgerens hjem, gæstebolig eller på vores træningscentre og holdtræning. Der varetages også vederlagsfri fysioterapiopgaver.
Vi samarbejder i høj grad med faggrupper fra social-, undervisnings-, beskæftigelses- og ældreområdet.
Vi arbejder selvtilrettelæggende, hvor det er vigtigt at du kan arbejdet struktureret, kreativt og fleksibelt, samtidig med at du bidrager til at prioritere opgaver.
Om dig
Vi vægter at
Vi ser gerne, at
Om os
Vi er Svendborg Kommunes træningsafdeling og varetager genoptræning efter §140 og §86 stk. 1, samt ældreloven.
Vi er 4 teams og i alt 47 medarbejdere i afdelingen.
Du vil være tilknyttet det neurologiske team samt have tæt samarbejde med terapeuterne i geriatrisk team. Du vil i begge teams møde en erfaren kollegagruppe af fysioterapeuter, ergoterapeuter, hjerneskadekonsulenter og udviklingsterapeut, der meget gerne vil sparre og dele viden.
Vi anvender Nexus som dokumentationssystem.
Vi værdsætter tillid og respekt for hinanden og vægter tværfagligt samarbejder højt.
Vi kan tilbyde dig engagerede kolleger, stor professionalisme, faglig sparring, og et godt arbejdsmiljø med rummelighed og humor.
Vi tilbyder en grundig introduktion til arbejdsopgaver og vores afdeling.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
35 timer
Barselsvikariat
Tiltrædelses: d. 01.03.26 eller snarest derefter
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5
Ansøgningsfrist d. 25.01.26 kl. 12.00
Efter gældende overenskomst med udgangspunkt i en basisstilling
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.