Om os
”Vi er en familie på tre – Tanja (mor), David (far) og Frida. I 2023 flyttede vi fra Tyskland til Danmark og bor i dag lidt uden for Svendborg.
Frida er 14 år og en glad teenager med masser af humor. Hun elsker musik, sang og dans, følger med i MGP og Voice Junior og hører gerne Joey Moe og Lamin. Hun interesserer sig også for beauty, skincare, hår og negle – og nyder at snakke om alt det, der fylder i livet som teenager.
Frida klarer mange ting selv, men har nogle kognitive udfordringer, som betyder, at hun indimellem har brug for støtte til at skabe overblik og forstå sociale situationer. Hun trives bedst med tydelige rammer, forudsigelighed og en voksen, der møder hende med ro, tålmodighed og nærvær.
Først og fremmest er Frida dog en helt almindelig teenager med egne meninger, masser af energi, gode grin og dage, hvor hun synes, de voksne er lidt irriterende.
Om jobbet
Vi er blevet tildelt 15 timers støtte om måneden og søger en person, der har lyst til at blive en fast del af Fridas hverdag og opbygge en tryg relation over tid.
Samværet kan være meget forskelligt. Nogle dage kan det være en tur i svømmehallen, en café, shopping eller en gåtur. Andre dage kan det være at høre musik, synge, spille spil, bage, være kreativ eller bare hygge og snakke om stort og småt.
Det vigtigste er ikke, hvad I laver – men at Frida oplever nærvær, tryghed og en relation til en person, hun kan spejle sig i.
Om dig
Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring fra et lignende job.
Det vigtigste er, at du er stabil, omsorgsfuld og har lyst til at skabe en god relation til en teenager. Måske interesserer du dig også for musik, beauty, mode, sociale medier eller kreative aktiviteter – eller måske er du bare god til at lytte, skabe tryghed og få andre til at føle sig godt tilpas.
Du har humor, kan tage initiativ og trives med både hyggelige samtaler og små oplevelser i hverdagen.
Vi bor på landet, så kørekort og bil vil være en stor fordel.”
Løn og ansættelse
Ansøgningsfrist: 15. juli 2026
Tiltrædelse: ønskes hurtigst muligt
Spørgsmål?
Kontakt afdelingsleder Anette Engel Thuelund Nielsen: anette.nielsen@svendborg.dk
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.