Issø-skolen, afdeling Kirkeby søger 1 pædagog og 1 medhjælper

Issø-skolen, afdeling Kirkeby, søger 1 pædagog og 1 medhjælper 

Vi tror på, at børn lærer bedst, når de er glade, engagerede og føler sig set og vi tror på, at voksne også kan have det sjovt på arbejdet. Hos os handler det ikke kun om faglighed, det handler om nærvær og voksne, der har lyst til at lege, lære og være nysgerrige sammen – det mener vi er meningsgivende for både børn og voksne. 

Vi leder efter dig, der: 

Har et anerkendende børne- og menneskesyn 

Har lyst til at give kram, nærvær og tryghed hver dag  

Har gode samarbejdsevner og vil skabe relationer med både børn og voksne 

Kan bidrage til et arbejdsmiljø med smil, skæve ideer, leg og faglig stolthed 

Vi søger derfor følgende: 

Fuldtidsstilling: Pædagog 

Du vil have ca. 25 støttetimer på to skønne elever og resten af timerne i SFO. Vi søger dig med specialpædagogiske kompetencer.  

Motiveres du af at give tryghed, støtte og struktur og lærer af at udvikle dig i et fællesskab, håber vi du søger denne stilling.  Du bliver den voksne, som betyder noget hver dag, og som får lov til at bruge din faglighed. 

Fuldtidsstilling: Pædagogmedhjælper 

Du vil være primært tilknyttet i SFO’en og stå for aktiviteter, leg og sjove ideer, derudover vil du have nogen timer i skolen, hvor du er den ekstra i undervisningen, afhængig af behov. Du elsker at skabe smil, nærvær og at børnene får en hverdag fyldt med tryghed, grin og engagement.  

ISSØ-skolen 

LEAPS-skole: Vi lærer gennem projekter, leg og skæve idéer 

Vi tror på øjenhøjde, anerkendelse og nærvær. 

Ingen kan alt, men sammen kan vi det meste 

Vi elsker at være tossede, kreative og nysgerrige, med plads til grin, og spontane ideer 

Ca. 300 elever og 40 medarbejdere, som alle brænder for glade og meningsfulde skoledage 

Kirkeby-afdelingen har vi, FSFO, indskoling og SFO samlet, midt i det smukke sydfynske landskab i Geopark Sydfyn 

Løn og ansættelse 

Faste stillinger hurtigst muligt og senest fra den 1. august 2026. 

Løn og vilkår efter gældende overenskomst 

Kontakt og ansøgning Vil du høre mere? Ring til: Viceskoleleder Natasja Friismose: 21 51 73 77 eller Skoleleder Vibeke Østergaard: 24 96 98 45 

Ansøgningsfrist er mandag d. 27. april 2026 kl. 12.00.  

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt torsdag d. 7. maj 2026. 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 t/ugen
Tiltrædelse: 1. august 2026
Kontaktperson:
Vibeke Østergaard Nielsen
Telefon: 24 96 98 45
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00