Kernehuset søger pædagog

Brænder du for specialpædagogik og for at skabe udvikling for børn med særlige behov? 

Så er det måske dig, vi søger til sommerfuglestuen i Kernehuset. Her arbejder du tæt sammen med dine kollegaer om børn med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, hvor nærvær, struktur og specialpædagogisk faglighed er afgørende. 

Du får mulighed for at følge børnenes udvikling på tæt hold og opleve glæden ved de små skridt, der skaber store fremskridt. Samtidig bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, hvor special- og almenpædagogiske perspektiver spiller sammen om at skabe inkluderende læringsmiljøer og stærke deltagelsesmuligheder for alle børn. 

Hos os står du aldrig alene – vi udvikler, reflekterer og lykkes sammen.
Vi har særligt fokus på:

  • mikrolæring og små udviklingsskridt hos barnet
  • kravtilpasning af dagen ud fra barnets energioverskud og underskud 
  • tydelig struktur og høj grad af forudsigelighed for barnet og rammesætning af pædagogen i aktiviteterne
  • høj grad af faglig refleksion, dokumentation og tæt tværfagligt samarbejde

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • skabe trygge, forudsigelige og udviklende læringsmiljøer med en tydelig compassiontilgang
  • tilrettelægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med afsæt i det enkelte barns behov og ressourcer
  • arbejde med kravtilpasning og understøtte barnets energibalance og følelsesregulering
  • være en tydelig, regulerende og tryg base for børnene
  • dokumentere, evaluere og justere den pædagogiske indsats
  • arbejde struktureret og målrettet selvstændigt og i teams
  • samarbejde tæt med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere

Faglig refleksion og kollegial sparring

Vi tror på, at den bedste pædagogiske kvalitet skabes sammen. Derfor vægter vi faglig refleksion, åbenhed og sparring højt i hverdagen.

Vi forventer, at du:

  • bidrager aktivt til faglige refleksioner om børnenes trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder
  • deler erfaringer, perspektiver og idéer med kollegaer
  • er nysgerrig på både egen og andres praksis
  • ser kollegial sparring som et fælles ansvar og en vigtig del af kerneopgaven
  • kan give og modtage konstruktiv feedback i et trygt og respektfuldt fællesskab

Hos os står du aldrig alene med opgaven. Vi prioriterer et tæt samarbejde, hvor vi bruger hinandens fagligheder og forskelligheder til at skabe de bedste løsninger for børnene.

Vi tilbyder

  • et fagligt stærkt specialpædagogisk miljø
  • engagerede kollegaer, der hjælper og sparrer med hinanden
  • høj grad af tværfagligt samarbejde
  • en arbejdsplads med høj trivsel, humor og stærkt fællesskab
  • meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel for børn og familier

Hvis du motiveres af at skabe udvikling gennem nærvær, struktur og stærke relationer, glæder vi os til at høre fra dig.

Om os

Kernehuset er et ressourcehus med både almene pladser, resursepladser og et specialpædagogisk tilbud til børn med varige og betydelige funktionsnedsættelser.

Vores pædagogiske praksis er struktureret og bygger på mentalisering og tilknytning, Low Arousal, visuelle kommunikationssystemer samt principperne fra TEACCH.

Vi er omgivet af skov og strand, og naturen er en aktiv del af hverdagen. Vores grønne legeplads og nærområde danner ramme om leg, læring og oplevelser året rundt – også for de yngste børn.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber udviklende læringsmiljøer for børnene. Vi arbejder på tværs af teams og vægter refleksion, sparring og fælles læring højt.

Kernehuset er ét af syv børnehuse i Dagtilbuddet Vesterlunden. Du kan læse mere om os og vores pædagogiske læreplan på aula.vesterlunden.dk.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 16.30, og der afholdes aftenmøde cirka én gang om måneden.

Om Dagtilbud Svendborg

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne.  Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse. 
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives. Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen. ”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Vi vil så gerne høre fra dig
Vil du vide mere om jobbet i Kernehuset, så kontakt pædagogisk teamleder Henriette Olesen på tlf. 30639281 i uge 28 og 29. Dagtilbudsleder Mette Hejesen kan kontaktes i uge 32-33 på tlf. 30346107. 

Løn og ansættelse

Ansættelse 1. oktober 2026

Stillingerne er på 37 timer med mulighed for tilpasning.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL

Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, som bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen.

Ansøgningsfrist

Stillingen søges elektronisk senest onsdag den 19. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag den 27. august 2026.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 38.429 kr og 49.815 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer - vi er fleksible
Tiltrædelse: 1.10.2026
Kontaktperson:
Henriette Kiil Kjærgaard Olesen
Telefon: 30639281
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00