Lærer til Tved Skole

Er det dig og dine kompetencer vores skole ikke kan leve uden?

Hvem er du:

Du har mod på at sætte dine kompetencer i spil i undersøgende praksisnær undervisning. Du brænder for at skabe spændende og lærerig undervisning, i et mangfoldigt læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og fokus på at alle børn gerne vil være den bedste udgave af sig selv.

Du elsker at sætte dine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer i spil, så du sammen med elever, forældre og kollegaer kan skabe inspirerende og motiverende fællesskaber med fokus på den gode trivsel, trygge relationer og mangfoldige læringsmiljøer.

Som en tydelig voksen, forventer vi, at du sammen med vores elever, kan omsætte dine pædagogiske, didaktiske og faglige kompetencer, til at skabe trygge og lærende fællesskaber. For os er det vigtigt, at du som underviser er stærk fagligt, så du tør kaste dig ud i legende tilgang med det overblik, der skal til, for at nå i mål med din undervisning.

Du møder verden anerkendende og empatisk og samarbejder med dine kollegaer om at skabe tydelige og genkendelige rammer, som eleverne kan trives og udvikles i. Du arbejder tæt sammen med årgangsteamet øvrige lærere og pædagoger og ser kvalitet i at forberede sig sammen. 

Hvem er vi

Vi er en dejlig mangfoldig folkeskole med 360 elever fordelt på 0-6. klasse. Vi er 40 ansatte, der arbejder målrettet og ansvarsfuldt for at give alle vores elever de bedste muligheder.

Hele skolen arbejder med Mangfoldige Læringsfællesskaber. Vi er stærke i arbejdet med nest-inspireret pædagogik hvor elever er mere ens end forskellige og så vidt muligt bør lære og udvikle sig sammen, hvis eleverne ikke lærer på den måde der undervises på, er det derfor de voksnes ansvar at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en anden måde, så alle elever for mulighed for at deltage i læringsfællesskabet. Vi kunne skrive mange sider om, hvad der sker på Tved Skole, men vi vil nu anbefale dig at gå ind og læse om vores struktur på skolens hjemmeside. Her er ligeledes vores værdigrundlag og meget andet godt.

På skolen dyrkes den gode tone og fællesskabet. Det gælder også blandt de voksne, der arbejder tæt sammen i årgangsteams og afdelingsteams. Der er en venlig, og humoristisk tone blandt kollegaer. Og en nærværende ledelse, der -næsten altid- har døren åben.

I kommende skoleår deltager skolen i et udviklingsprojekt sammen med PPR om Mangfoldige Læringsmiljøer. Vi sætter desuden spot på udviklingen af vores forstærkede indskolingstilbud, co-teaching på alle klassetrin. Vi er meget optaget af at forberede os sammen, så du må forvente at have en stor del af din arbejdstid på skolen. 

Søg gerne hvis du:

  • Er læreruddannet og gerne med en bred vifte af undervisningskompetencer, du tør sætte i spil.
  • Er frisk på at kaste dig ud i nye og anderledes udfordringer. 
  • Har lyst til at bruge din erfaring på en helt ny måde og i en meget anderledes kontekst. 

Ansøgningsfrist søndag d. 17. maj kl. 12.00

Samtaler afholdes torsdag d. 21. maj mellem kl. 08.00 - 12.00

Skolens kontor kan kontaktes på 6223 3330, hvis du ønsker en snak med en fra ledelsen eller hvis du ønsker at booke en tid for at høre mere om stillingen og se Tved Skole. 

Svendborg Kommunes skolevæsen

Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler, de elever vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler. Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever.

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. august 2026.

Løn‑ og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.

Der indhentes straffe‑ og børneattest.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Tiltrædelse: 1. august 2026
Kontaktperson:
Dorthe Susanne Skov
Telefon: 62233330
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00