Vi søger ny kollega pr 1.11.25 eller 1.12.25
Lundby børnehus er et mindre børnehus, men en del af et større børnemiljø.
Vi er normeret til 40 børnehavebørn, fordelt på to grupper, Regnbuen og Solstrålen. Og derudover har vi vores vuggestuegruppe Stjernen med 10 børn. Vi er i alt 9 ansatte.
Vores hus ligger fysisk sammen med SFO og skolen, så vi har adgang til hal, faglokaler, biblioteket og boldbanen som en del af vores egne læringsmiljøer. Der er en helt naturlige overgang fra ens børnehaveliv over i forårssfo og videre i skolen. Børnene kan lege på tværs om morgen og i frikvarterer med søskende og venner. Vi har en bus til rådighed som vi pt. kører afsted i dagligt i vores naturskønne område.
Vigtige værdiord for os er; omsorg, nærvær, anerkendelse og dannelse.
• Vi vægter tætte og nære relationer – at barnet er del af et betydningsfuldt fællesskab.
• Fokus på at skabe rummelige trygge læringsmiljøer, hvor der er plads til alle.
• Tæt samarbejde med skolen og SFO.
• Forældrene er vores mest betydningsfulde samarbejdspartnere omkring barnet og vi ser forældre som en stor ressource. Forældresamarbejdet bygger på gensidig respekt og tillidsfuldt samarbejde om deres barns trivsel og dannelse.
• En kompetent, engageret, energisk og dygtig personalegruppe, som vægter humor, sparring og god energi.
• Vi er et hus, hvor vi kan li’ at være sammen og har stor fokus på psykologisk tryghed
• Vi har positivt samarbejde med en meget engageret forældregruppe – og forældreråd.
Kan se dig selv i beskrivelsen af vores hus og hvordan vi arbejder. Så er det måske dig vi mangler
Vores børnehus af del af Øbakkerne som består af 7 børnehuse, knap 450 børn med familier samt 70 medarbejdere, 7 Pædagogiske teamledere og 1 Dagtilbudsleder.
Se mere på: AULA
Ansøgningsfrist d. 8. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes af blive afholdt d 22. oktober 2025
Kontakt: Pædagogisk teamleder Stine Almasri 2924 0398
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Grundløn + Svendborg tillæg samt mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.
Løn og Personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. En forudsætning for ansættelsen, er en tilfredsstillende straffeattest i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn & Unge.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.