I Humlebien søger vi 2 pædagoger til 30-37 timer – primært i vuggestuen.
Vi udvider med 6 vuggestuebørn og ønsker derfor stillingerne besat til den 1.1.2026.
Vi har brug for dig, som værdsætter en struktureret og temabaseret tilgang i hverdagen og, hvor den neuroaffektive tilgang er værktøjet for tilknytning i indkøringen.
For at vi kan virke sammen, er det vigtigt for os, at du kan tage et kollektivt ansvar og er i stand til at lave lege -og læringsmiljøer med et fokus på, hvordan du bruger dit nervesystem i relation med børnene, hele dagen.
I Humlebien har vi netop sat retningen mod et mål der hedder, at:
FÆLLESSKABET ER HUMLEBIENS STYRKE.
Derfor har vi brug for dig, som tør vælge tillid, nysgerrighed og åbenhed til.
Det er ikke så vigtigt om du er introvert eller ekstrovert, men vi sætter pris på, at du hviler i dig selv som værende god nok som du er, med en naturlig nysgerrighed – og ikke mindst humor!
Lidt om os:
Humlebien er et kommunalt dagtilbud i Svendborg og er en del af dagtilbuddet Sundbyøster.
Dagtilbuddet Sundbyøster består af 6 børnehuse - Poppellunden, Kobberbækken, Paraplyen, Børnely, 4-kløveren og Humlebien - i Svendborg by og Østre bydel, hvoraf Humlebien er et af Svendborg Kommunes største børnehuse.
I Humlebien er der plads til tre børnehavestuer, to vuggestuer, samt en ressourcegruppe med 8 børn. Derudover har vi vores eget produktionskøkken, hvor kok og køkkenmedhjælper sørger for at økologi, pædagogik og økonomi er tæt forbunden, da Humlebien har frokostordning.
Sundbyøsters børnesyn
I Sundbyøster arbejder vi ud fra værdierne: respekt, ansvarlighed og anerkendelse.
Hver dag bliver vores glade børn mødt af nærværende og omsorgsfulde voksne, der gennem høj faglighed og gode relationer, skaber en lege- og lærerig hverdag i børnehøjde.
Respekt for mangfoldighed er vigtig for os. Vores vision er at skabe de bedste forudsætninger.
Vi tror på, at de bedste betingelser for læring, udvikling, trivsel og dannelse kommer gennem samarbejde, og derfor er vi – i Sundbyøster – optaget af det tætte og involverende forældresamarbejde. Vi trives, og udvikler os bedst i det trygge og stærke fællesskab. Det gælder både for børn og voksne.
Om Dagtilbud Svendborg
I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.
Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.
”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, og hjælper hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Om dig:
Vi har brug for en pædagog, der:
Udover de forventelige pædagogiske kompetencer forventer vi, at du:
Løn og ansættelse:
Ansættes efter gældende overenskomst med BUPL
Ansøgningsfrist den TORSDAG 13. november 2026 – kl. 23.59.
Samtaler holdes den TORSDAG D. 20. november 2026 – i tidsrummet 9.00-13.00
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Betina Skytthe: 2442 6319
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.