Brænder du for at skabe meningsfulde aktiviteter, for mennesker med omfattende støttebehov? Motiveres du af at arbejde tæt på borgerne, hvor relationen, nærværet og den pædagogiske faglighed er afgørende? Så er det måske dig, vi søger til vores aktivitetstilbud på Sydbo.
Om os
Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud beliggende i Stenstrup i Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
Her kan bo 24 voksne mennesker, lige nu har vi beboer i alderen 22-76 år, som alle har et varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og er visiteret efter servicelovens § 104, § 107 og § 108.
Vi arbejder med en fast struktur, hvor forudsigelighed og genkendelighed er centrale elementer. Rammen tager udgangspunkt i den enkelte borgers udviklingstrin, behov og ressourcer. Fælles for alle borgerne er, at de har et stort behov for specialiseret faglighed og en individuelt tilpasset tilgang.
Vi arbejder systematisk ud fra borgernes indsatsmål, så delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.
I 2025 påbegyndte vi en større faglig opkvalificering, hvor alle uddannes til at bruge LA2U i praksis, hvilket også vil blive Sydbo’s fællesfaglige ståsted.
Om jobbet
Som pædagog eller pædagogisk assistent i vores aktivitetstilbud bliver du en vigtig del af borgernes hverdag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med borgerne om aktiviteter, relationer og fællesskaber. Det kan være alt fra kreative aktiviteter, musik, sanseoplevelser og ture ud af huset til praktiske opgaver, motion eller andre aktiviteter, der tager afsæt i den enkelte borgers interesser og ressourcer.
Vi søger:
En faststilling på 35 timer/ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 8.30-15.30 man-fre.
To begivenhedsstillinger på 35 timer/ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 8.30-15.30 man-fre.
Vi kan tilbyde
Om dig
Vi søger dig, der:
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjær Christensen på tlf. 21 46 83 44 eller assisterende leder Trine Nørgaard på tlf. 21 66 68 06.
Ansøgningsfrist: 23.10.2026
Der afholdes samtaler: 28.10.2026
Løn og ansættelse
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 33.892 og 50.075 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Socialområdet – faglig kernefortælling
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.