Pædagog søges til Stenstrup Børnehus

SØGES:  Den eneste ene ❤️ Pædagog til langvarigt forhold 

Navn:           Stenstrup Børnehus.

Alder:          Gammel nok til at vide hvad vi står for – ung nok til stadig at kunne lege og eksperimentere.

Søger:          En uddannet pædagog til vores børnehave. 

30-37 timer/uge. Vi er fleksible, og åbne for dine ønsker til timetal, arbejdstider tilpasset privatlivet eller fx 4 dags arbejdsuge

Om os:         Vi elsker grin, nærvær, tid til kerneopgaven, skæve ideer og børn der stiller spørgsmål ingen voksne kan svare på.

Vi værdsætter fællesskab, dialog og kollegaer der oser af omsorg, gå helhjertet med i leg og møder hverdagen med et smil.

Om dig:       Du er uddannet pædagog, har ambitioner for dit arbejde med børnene og:

❤️ Du drømmer stort og arbejder dedikeret.

❤️ Du tror på, at relationer kommer før regler.

❤️ Du er kreativ både i tanke og handling.

❤️ Du kan se verdenen i børnehøjde

❤️ Du griner gerne – også af dig selv.

❤️ Du bidrager med faglighed, nysgerrighed og gode ideer.

Vores første date:

Vi inviterer dig indenfor til en snak, hvor du kan møde både børn og kollegaer. Kemien betyder mindst lige så meget som CVét.

Hvis det bliver et match:

… lover vi en hverdag fyldt med nærvær, udvikling, grin, fællesskab og små mennesker som hver dag minder os om, at vi har verdens bedste og vigtigste job i Stenstrup Børnehus.

Swipe til højre - eller endnu bedre… Kontakt os for en første date (Charlotte Frank: 30174415) – og så håber vi på, at du send din ansøgning, hvis du tror på, at vi er det rette match for et langvarigt forhold.

Det praktiske

Ansøgningsfrist: 21. august 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 35

Ansættelse: 1.10.2026

Læs mere om os på AULA

Du kan også få et indblik i vores hverdag, ved et kik på vores Facebookside: https://www.facebook.com/stenstrupboernehus

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 38.429 og 49.815 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer - vi er fleksible
Tiltrædelse: 1.10.2026
Kontaktperson:
Charlotte Baadsgaard Frank
Telefon: 3017 4415
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00