Er du sygeplejerske med hjerte for ældreområdet, og ambitioner om at bidrage til faglig udvikling af det nære sundhedsvæsen og god personaleledelse? Så kan vi tilbyde dig et spændende lederjob i en velfungerende organisation.
Om Jobbet:
Som sektionsleder for sektion sygepleje
Som sektionsleder i Sektion Sygepleje vil du blive leder for ca. 35 sygeplejersker, som er blandede i forhold til alder og erfaring. Til sammen har sygeplejerskerne en bred og høj faglighed, hvor alle er gode til at byde ind, stå sammen, løfte i flok og sparre med hinanden. Det gode samarbejde, baseret på åbenhed, god humor og tryghed, prioriteres meget højt. I sygeplejen er der forskellige specialistfunktioner indenfor sår, palliation, kontinents, Nexus, klinisk vejledning og mentor for nyansatte kolleger. Derudover er der nøglepersoner på flere områder.
I hjemmeplejen arbejdes med selvkoordinerende teams med afsæt i personcentreret omsorg, der er et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen og sygeplejen. Et omdrejningspunkt for det tværfaglige samarbejde er "tidlig opsporing af begyndende sygdom", hvor sygeplejerskerne spiller en helt central rolle ved at understøtte og udvikle SOSU-medarbejdernes faglighed gennem deres reflekterende og faciliterende rolle.
I syge- og hjemmeplejen arbejder vi med afsæt i værdibaseret ledelse, hvor vores grundlæggende værdier er helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring, udvikling og trivsel på arbejdspladsen.
Faglig ledelse og strategisk fokus er helt central for den fortsatte udvikling af medarbejderne i sygeplejen og det samlede ældreområde, så vi fortsat er rustet til nye og mere komplekse opgaver i fremtidens kommunale hjemmepleje. Derfor søger vi en leder der er parat til at understøtte sygeplejerskerne i den faglige og personlige udvikling. Som leder i Sektion Sygepleje vil du derfor få brug for dine relations skabende, udviklende, strategiske og driftsmæssige ledelseskompetencer.
Hvad tilbyder vi?
Hjemmepleje Vest består af 7 sektioner, hvilket betyder, at du kollegialt bliver en del af et velfungerende team på 5 nære sektionslederkollegaer og 5 assisterende ledere, som arbejder tæt sammen om opgaveløsningen.
I fællesskab designer vi et onboarding program, der matcher dine behov og faglige forudsætninger. Der vil være statusmøder med mentor og områdeleder.
På tværs af kommunens fagområder har direktionen og Hoved-med sat stort fokus på Attraktive Faglige Arbejdsfællesskaber, Psykologisk Tryghed og Ledertrivsel. Det er et fælles fokus, som understøttes af HR-afdelingen og på tværgående temadage.
Vi ønsker os at du:
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på:
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 48.119 og 76.633 kr. pr. måned. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
HR-afdelingen indhenter straffeattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med direktøren for området.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ansøgningsfrist 20.september 2026
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere, er du velkomment il at kontakte områdeleder Nina Nourani på telefon 24886990 eller via mail nina.nourani@svendborg.dk.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.