Ser du faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Vi arbejder professionelt med borgerens behov i centrum, og ser stærkt samarbejde som nøglen til at lykkes med kerneopgaven.
Ser du udvikling som en vigtig del af dit job? Vi skaber udvikling gennem refleksion og fælles retning – ved at lytte, stille spørgsmål og skifte perspektiv, styrker vi hinanden og arbejder i samme retning til gavn for borgeren.
Trives du i en kultur, hvor vi øver os på at blive teams - frem for grupper? Vi tager ansvar for det gode kollegaskab og tror på, at vi løser udfordringer bedst sammen.
Om jobbet - bliv en del af et aktivt og engageret fællesskab
Hos os får du:
Vi leder efter en kollega, som:
Om os:
Caroline Amalie Plejecenter er et plejecenter med 6 plejeboliger, 22 demensboliger og 4 ældreboliger.
I aktivitetscenteret kommer beboerne fra plejecentret og borgere fra eget hjem. I sommeren 2027 rykker vi ud til det nye plejecenter, Sofielund, som er ved at blive bygget. Der vil aktivitetscenteret flytte med.
Vi har åbent på alle hverdage mandag til torsdag fra 9.30 – 14.45 og fredag fra 9.30 – 13-30.
Aktivitetscentret er et dejligt samlingssted, hvor vi tilbyder forskellige aktiviteter og arrangementer alt efter ønsker, behov, årstid m.m.
Udover dette skal det være et hyggeligt sted at komme, et sted hvor man kan snakke, spille og grine.
Vi er idrætscertificeret, hvilket betyder, at der som minimum er 3 fysiske aktiviteter hver uge.
Vi samarbejder med lokalområdet. Vi har samarbejde med:
Vi prioriterer trivsel højt og er bevidst om, at trivsel ikke er noget man får, men noget vi skaber sammen.
Caroline Amalie byder på erfarne og dedikerede medarbejdere, som alle arbejder målrettet på, at skabe livskvalitet hos vores beboere og er bevidst om at samarbejde og faglighed er nøglen til professionalisme.
Du vil få en sektionsleder og assisterende leder, som har tillid til og forventer at du sammen med dine dygtige kollegaer, planlægger og strukturerer jeres arbejdsopgaver sammen. Vi holder et fælles møde med jer hver 14. dag.
Vi tror på, at åbenhed, dialog og feedback – både til og fra kolleger og ledelse – er afgørende for trivsel og udvikling. Her tør vi tale om det, der er svært, og vi hjælper hinanden med at lære af fejl. Psykologisk tryghed og faglig læring er vigtige grundsten i vores hverdag – det skaber et arbejdsmiljø, hvor både medarbejdere og borgere kan føle sig trygge.
Vi værdsætter værdighed for borgere og personale højt.
Vi har en spændende arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder og fleksible løsninger.
Ældreområdet – faglig kernefortælling
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkeltdør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd. Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed. Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kollegaer at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der skal forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Rikke Madsen på telefon 2479 6848.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt som muligt tage hensyn til dine ønsker til timetal.
Stillingen er i dagvagt på alle hverdage i tidsrummet 7-15.
Stillingen er til besættelse d. 01.01.2027.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 32.923 og 46.421 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgningsfrist: den 16.11.26 kl. 23:59:00.
Lokation: Caroline Amalievej 13, 5700, Svendborg.
Samtaler: afholdes den 20.11.26.
Ansættelse: den 1. januar 2027.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.