En af vores gode kolleger har valgt at prøve nye udfordringer, og vi søger derfor 1 børne- og ungerådgiver til en fast stilling i Familieafdelingens Specialteam.
Stillingen er på 37 timer, med tiltrædelse 01.07.2026.
I specialteamet hjælper vi børn og unge med funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom og deres familier.
Vi leder efter dig, der er vild med:
Du er måske vores nye kollega i Specialteamet.
Om jobbet:
Kerneopgaver i stillingen som socialrådgiver/socialformidler i Familieafdelingen er:
Alle børne- og ungerådgivere i Familieafdelingen arbejder med støttende indsatser, anbringelsessager, både med og uden samtykke. Vi er to børne- og ungerådgivere med fælles ansvar for sagsbehandlingen i udvalgte sager.
Om dig:
Ingen kan alt, men du har erfaring med og arbejder med følgende:
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har sat dig godt ind i Barnets Lov. Du har lyst til, og er nysgerrig på at arbejde med de problemstillinger, som børn, unge og deres familier, der lever med alvorligt syge eller funktionsnedsatte børn, står med. Mindsettet er inddragende og du ved, at netværket ofte finder de bedste løsninger.
Du er selvstændig, samtidig er du vild med at arbejde sammen med andre. Du ved, at du er afhængig af dine gode samarbejdspartnere. Du tør sætte dagsordenen og tage sags- og mødeledelse på dig. Du er stærk i formidling og skriver kort, godt og tydeligt.
Derudover er du et sjovt, varmt og ordentligt menneske med gode relationskompetencer og et anerkendende syn på dine medmennesker.
Om os:
Familieafdelingen er en afdeling på ca. 47 medarbejdere fordelt på følgende teams, modtagelse, børne-, unge- og specialteam. Afdelingen understøttes administrativt af et fagsekretariat.
Familieafdelingen har et højt fagligt niveau, og en ledelse, der er meget tæt på hinanden.
Vi tilbyder:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Vi glæder os til at se din ansøgning :)
Løn og ansættelse:
Ansættelse iht. gældende overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn, herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
”Der indhentes straffe- og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og Ungedirektøren".
Der afholdes ansættelsessamtaler 27.05.2026.
Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt:
Trine Erdmann, Afdelingsleder Specialteamet, tlf. 21646926.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.