Vi søger to engagerede social- og sundhedshjælpere til sektion Hømarken i Hjemmepleje Øst, der brænder for at gøre en forskel for borgerne. Vi kan tilbyde en fast stilling og et vikariat. Lige nu er der tale om to stillinger i dagvagt. Vores vigtigste fokus er faglighed, relationer og stærkt samarbejde.
Hømarken er 1 ud af 5 udekørende hjemmeplejesektioner i Øst. Vi deler hus med sygeplejesektionen og er derved en del af en stor arbejdsplads. Vi er både en by- og landsektion med både cykelruter og bilruter. Vi stiller elcykler og biler til rådighed.
Hos os arbejder vi målrettet med implementeringen af den nye ældrelov, hvor helhedspleje, kontinuitet og selvkoordinerende teams er i centrum. Det betyder, at vi sammen skaber sammenhængende borgerforløb med høj kvalitet og nærvær.
Som social- og sundhedshjælper vil du:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske sektion?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores sektion.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Anette Green Nielsen på 2488 6808 eller Assisterende leder Linda Nielsen på 3067 1676.
Ansøgningsfrist: 17.04.26
Der vil blive afholdt samtaler i uge 17
Ældreområdet – faglig kernefortælling
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.