Vil du gøre en forskel for børn hver eneste dag?
Vi søger to pædagogiske assistenter til Sundhøj Børnehus. Den ene stilling ønskes besat hurtigst muligt, og den anden fra 1. december 2026.
Om os:
I Sundhøj Børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af voksne, der skaber tryghed, nærvær og meningsfulde fællesskaber. Vi er en integreret institution med vuggestue og børnehave fordelt på to afdelinger i Sundhøj og Vindeby.
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i NEST-principper, neuroaffektiv udviklingspsykologi og sansemotorisk forståelse. Vi arbejder bevidst med at skabe tydelige og forudsigelige læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til, deltage og have betydning. Vi møder børn med nysgerrighed og forsøger altid at forstå det, der ligger bag adfærden. Sammen med børnene arbejder vi på at udvikle relationer, selvforståelse og nye handlemuligheder.
Hos os er fællesskabet omdrejningspunktet. Vi tror på, at børn udvikler sig gennem deltagelse i meningsfulde relationer, og at stærke voksenfællesskaber skaber de bedste betingelser for børns trivsel, læring og udvikling.
En almindelig dag kan byde på leg i skoven, ture til hav heksens hul, kreative projekter, fordybelse i mindre fællesskaber eller nærværende samspil i børnenes egne lege. Vi bruger aktivt naturen og lokalsamfundet som en del af vores læringsmiljøer og tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, nysgerrighed og initiativer.
Hos os får du:
Det ønsker vi at alle børn skal opleve hos os:
Vi søger dig, som:
Vi søger medarbejdere, der sammen med os vil skabe deltagelsesmuligheder, stærke fællesskaber og gode barndomsliv for alle børn.
Om Sundhøj Børnehus og Øbakkerne:
Sundhøj Børnehus er en del af Øbakkerne, som består af syv børnehuse med fælles faglig retning, stærke udviklingsfællesskaber og fokus på høj kvalitet i dagtilbuddene. Øbakkerne rummer samlet knap 450 børn, 70 medarbejdere, syv pædagogiske teamledere og én dagtilbudsleder.
Har du lyst til at opleve stemningen hos os, er du meget velkommen til at kontakte:
Nina Sloth Bang-Madsen
Pædagogisk teamleder
Telefon: 29 48 17 58
Send gerne en sms for at aftale et besøg.
Der er ledige stillinger i både børnehave og vuggestue. Skriv gerne i din ansøgning, om du har interesse for det ene eller begge områder, samt dit ønskede timetal.
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
Samtaler afholdes: 28. oktober 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 33.892 og 40.885 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.