Svendborg Kommune søger en engageret kantinemedarbejder

Vil du være med til at skabe god mad og gode oplevelser for medarbejdere og gæster i Svendborg Kommune? Vi søger en engageret kantinemedarbejder til vores kantine på Svinget 14 i Svendborg, hvor vi hver dag lægger vægt på sund, varieret og velsmagende mad i hyggelige rammer – med et særligt fokus på klimavenlige retter og økologiske råvarer.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At have ansvaret for den daglige drift af kantinen på Svinget 14 i samarbejde med en kollega.
  • Tilberedning og anretning af frokost med udgangspunkt i klimavenlig madlavning og økologiske produkter.
  • Betjening i kantinen, herunder opfyldning, servering og kassebetjening.
  • Rengøring og opvask i forbindelse med den daglige drift.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og en positiv serviceoplevelse.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra kantine, køkken eller servicefag.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
  • Er serviceminded og imødekommende over for både kolleger og gæster.
  • Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket.

Om os
Kantinerne i Svendborg Kommune er forankret under Miljø og Teknik, Center for Ejendomme og Teknisk Service, Ejendomsservice. Vi driver tre kantiner placeret på tre forskellige adresser, hvor du primært vil blive tilknyttet kantinen på Svinget 14.
I alt er vi en kantineleder og 12 engagerede medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, høj faglighed og en positiv atmosfære i hverdagen.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse
Vi tilbyder en fast stilling på 20 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2025.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 16. september 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 39.

Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Thomas Hansen på telefon 21 96 58 22.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.


Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Øvrige
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 20 timer pr. uge
Tiltrædelse: 1. november 2025
Kontaktperson:
Jens Thomas Romme Hansen
Telefon: 21 96 58 22
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00