Brænder du for at gøre en forskel for unge, der har brug for en ekstra hånd til at finde vej ind på arbejdsmarkedet eller uddannelse? Kan du skabe en målrettet, virksomhedsrettet indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet, der fører til småjobs og selvforsørgelse? Har du let ved at formulere dig skriftligt?
Dine arbejdsopgaver
Som jobkonsulent i Ungeløftet bliver du en del af Svendborg Kommunes projekter IPS og Flere unge skal med. Du skal arbejde med unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har udfordringer ud over ledighed. Den overordnede opgave er at hjælpe udsatte unge videre i job eller uddannelse via IPS-metoden. Vi arbejder helhedsorienteret og samarbejder med blandt andre virksomheder, uddannelsesinstitutioner, behandlingsaktører og andre kommunale instanser.
Din vigtigste rolle som jobkonsulent er at sikre et kvalificeret match mellem borgerens kompetencer og den rette virksomhed.
Opgaverne er mange og de vil blandt andet bestå af:
Vi ønsker, at du:
I din ansøgning håber vi, at du vil give et indblik i, hvordan du arbejder målrettet med motivation, match, progression og jobskabelse.
Ungeløftet og Team Unge
I Jobcentrets Team Unge er projekterne Ungeløftet, IPS og Flere unge skal med en integreret del af vores arbejde. Du bliver en del af et team med to andre konsulenter. Dit arbejde vil tage udgangspunkt i Ungekontakten på A.P. Møllersvej 37A, 5700 Svendborg.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Tiltrædelse den 1. september 2025.
Ansættelsen er tidsbegrænset til 31. december 2028.
Praktisk information
Du skal have kørekort til personbil og kunne stille egen bil til rådighed. Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Rejseaktiviteter og aftenarbejde kan forekomme ved deltagelse i forskellige arrangementer, netværksmøder samt ved job- og karrieremesser.
Ansøgningsfristen er 29. juni 2025 kl. 12.00.
Der afholdes samtale 1. juli 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Vibeke Nørby Mouridsen telefon 21299530
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.