Vi søger dig, som er sygeplejerske, til en fast stilling pr. 01.07.25 i dagvagt med weekendvagt hver 4. uge, med enkelte aftenvagter over 12 uger.
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible, og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.
Om os
Vi er 29 sygeplejersker i Sektion Sygepleje, som er blandede i forhold til alder og erfaring. Tilsammen har vi en bred og høj faglighed, hvor samarbejde og fællesskab er i højsædet, hvilket er baseret på åbenhed, god humor og tryghed. Vi holder af hverdagen, og det er vigtigt for os, at det er rart at gå på arbejde.
Vores værdier om helhed i opgaveløsningen med borgeren i centrum, fokus på læring og udvikling, findes ikke kun på papiret - vi bruger dem som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Der er et tæt samarbejde mellem sygeplejen og hjemmeplejen (bestående af sektioner med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte kollegaer). I hjemmeplejen arbejdes med faste teams med afsæt i personcentreret omsorg. Et omdrejningspunkt for det tværfaglige samarbejde er ”tidlig opsporing af begyndende sygdom”, hvor sygeplejerskerne spiller en helt central rolle ved at understøtte og udvikle hjemmeplejens faglighed gennem en reflekterende og faciliterende rolle.
Sektion Sygepleje er opdelt i 5 sektioner: Hverdagsrehabilitering, Ørkild, Hømarken, Christiansminde, Gudme og flere sygeplejeklinikker. I sygeplejen er der forskellige specialistfunktioner indenfor sår, palliation, klinisk vejleder og mentor for nyansatte kolleger samt forskellige nøglefunktioner.
Vi tilbyder:
Vi ønsker en kollega, som:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der skal kunne forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte stedfortræder Karin Bjerre på tlf. 62 23 43 80, eller sektionsleder Line Bro på tlf. 24 88 68 26.
Ansøgningsfrist den 18.05.25. Samtaler den 23.05.25.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.