Vil du være med til at skabe sunde smil, gode tandvaner og trygge oplevelser for børn og unge? Har du lyst til at blive en del af en tandpleje, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde er i fokus? Så er det måske dig, vi søger.
Tandplejen Svendborg Kommune søger en engageret og ansvarsfuld klinikassistent til et vikariat frem til sommerferien 2027 med mulighed for forlængelse.
Vi søger dig, der brænder for arbejdet med børn og unge, og som trives i en hverdag, hvor faglighed, nærvær og godt samarbejde går hånd i hånd. Du motiveres af at skabe trygge rammer for vores patienter og bidrager aktivt til en god arbejdsdag for både børn, unge, forældre og kolleger.
Hvem er vi?
Tandplejen Svendborg Kommune er en moderne kommunal tandpleje med 20 klinikrum og omkring 50 medarbejdere.
Hver dag arbejder vi for at sikre den bedst mulige tandsundhed for cirka 14.000 børn og unge i alderen 0-21 år. Derudover tilbyder vi tandpleje til voksne borgere inden for omsorgs-, special- og socialtandplejen samt tandregulering i vores ortodontiafdeling.
Vi har samlet flere tandplejefaglige områder under ét tag, hvilket giver os et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for sparring, vidensdeling og udvikling.
En hverdag med mening
Som klinikassistent i denne stilling vil du primært blive en del af vores afdeling for børn og unge.
Du bliver en vigtig del af børnenes og de unges møde med tandplejen og er med til at skabe tryghed og gode oplevelser – fra det lille barns første besøg til den unge, der er på vej ind i voksenlivet.
Du vil blandt andet være med til at:
Arbejdet med børn og unge kræver både faglighed, tålmodighed og evnen til at møde det enkelte barn dér, hvor det er. Vi lægger derfor vægt på, at du har lyst til at gøre en forskel og bidrage til, at tandplejen bliver en tryg og positiv oplevelse.
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Vi prioriterer efteruddannelse, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen.
Du får:
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: torsdag d. 17/09/2026
Samtaler: i uge 39
Opstart: mandag d. 02/11/2026 eller efter aftale
Kontaktperson: TR Anja Gadgaard
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i Tandplejen Svendborg Kommune.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.