Vil du være med til at styrke og udvikle Fremtidens Havn i Svendborg, den maritime historie og de landskabelige kvaliteter? Vil du være med til at gøre det vigtigste bedre i stedet for at stræbe efter mere, større, flere og hurtigere, så alle kan leve og opleve det gode liv i Svendborg? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent!
Svendborg Kommune udvikler sig. Vi har høj tilflytning, mange spændende udviklingsprojekter og et sprudlende aktivitetsniveau. Ved Svendborg Havn og i byens udviklingsområder er vi i fuld gang med at omsætte visioner og planer til konkrete projekter, der skaber værdi for hele Svendborg.
Vi har flere opgaver, end vi har hænder, og derfor søger vi nu en ny kollega, som kan være med til at modne og drive nogle af kommunens mest strategiske, komplekse og spændende udviklingsprojekter.
Om jobbet
Som ny kollega i team Havn og By får du en vigtig rolle i at præge Svendborgs udvikling. Du vil både indgå i tværgående projekter som projektdeltager og som projektleder være ansvarlig for at drive flere konkrete projekter.
Aktuelt arbejder vi blandt andet med:
Dine opgaver vil blandt andet være at
Udgangspunktet for vores arbejde i Havn og By er Udviklingsplanen for Fremtidens Havn, 2025. Den finder du på vores hjemmeside www.fremtidenshavn.dk
Kommunens særlige styrker fremgår af den overordnede Udviklingsstrategi 2023, der samtidig udgør kommunens planstrategi. Den finder du på kommunens hjemmeside, https://www.svendborg.dk/politik-og-indflydelse/udvikling/udviklingsstrategi-fra-mere-til-bedre/
Om dig
Vi leder efter den dygtige projektleder, som let finder balancen mellem at drive projekter frem, bruge nyeste viden og faglighed, og inddrage og lytte til kolleger, borgere og erhvervsliv. Du skal være en udpræget holdspiller
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Du kan f.eks. være byplanlægger, landinspektør, arkitekt, ingeniør, geograf eller have en anden relevant profil. Det afgørende er, at du brænder for byudvikling og har erfaring med at omsætte komplekse idéer til konkrete projekter.
Vi forventer, at du
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, men det er ikke et krav. Det er til gengæld et krav, at du er en udpræget holdspiller, er optaget af at gøre dine kolleger gode og forstår at navigere i de skiftende hensyn, som en politisk styret organisation medfører.
Om os
Du bliver en del af Byg og Byudvikling, der udgøres af Byg og BBR, Planafdelingen og Team Havn og By.
Vi arbejder på Frederiksø, centralt på Svendborg Havn, og er en afdeling med en skøn blanding af erfarne kræfter og nye ansigter, som er kommet til inden for de seneste år. Fagligheden og engagementet er højt og vi skaber sammen en afdeling, hvor trivsel og opgaveløsning passer sammen.
Vi samarbejder med alle kommunens forvaltninger, og vi er afgørende optagede af en helhedsorienteret tilgang til planlægning og projektudvikling, så vi sikrer, at de politisk vedtagne projekter bliver til virkelighed.
Du vil blive en del af team Havn og By, et mindre team på 5 (inklusive dig), som arbejder med udviklingsprojekter af strategisk betydning for både havnen og byen. Vi medvirker til at udvikle, koordinere og realisere projekter, som former Svendborgs fremtid. Vi følger projekterne hele vejen fra de første idéer og skitser til projekterne er modnet, planlagt og klar til realisering. Oftest er vi projektledere i udviklingsfasen og projektdeltager i anlægsfasen og i tæt samarbejde med kolleger med planlægningsmæssige, juridiske eller bygge- og anlægstekniske kompetencer.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i fællesskab. Afdelingen er præget af en uformel, men professionel opgavetilgang, som sker i tæt dialog med relevante kolleger, borgere, erhvervsliv, interessenter og politikere. Vi har en organisationen med korte beslutningsveje, vi baserer vores samarbejde på tillid og vi synes helt grundlæggende, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt for os, at der er en god balance mellem arbejde og fritid og du kan derfor forvente en høj grad af fleksibilitet, uanset om det handler om hjemmearbejdsdage eller henteaftaler.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fast ansættelse på fuld med tid tiltrædelse den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling mellem 52.969 og 67.203 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Vi har stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen og mulighed for hjemmearbejde.
Du får arbejdsplads på Frederiksø, på havnen ved Svendborg by, 2 minutters gang fra stationen.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. november 2026 kl. 08.00, og vi holder samtaler onsdag den 18. november 2026. En eventuel opfølgende samtale vil finde sted tirsdag den 24. november 2026.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Byg og Byudvikling, Anders Tang Kjærved på tlf. 5168 8131 eller Jette Flinch Nyrop på tlf. 2371 7559.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.