Vi søger en dygtig specialpædagog med fantastiske relationskompetencer

Vil du være med til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan lykkes?

Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog med specialpædagogiske kompetencer til en fast stilling på 34 timer ugentligt med opstart 1. november 2025.

Om stillingen

Stillingen er knyttet til en særlig gruppe elever, som i en periode har behov for øget støtte, struktur og tydelige voksne i hverdagen. Du bliver en del af et mindre, tæt team, hvor tværprofessionelt samarbejde, relationskompetence og faglig refleksion er i højsædet.

Du får en vigtig rolle i at videreudvikle og kvalificere læringsmiljøet, og det forventes, at du kan sætte din specialpædagogiske faglighed aktivt i spil i samarbejdet med klassernes lærere. Du bliver ikke bare støtte – du er med til at forme praksis.

En central del af din opgave vil være co-teaching sammen med lærere, hvor I planlægger, gennemfører og evaluerer indsatser i fællesskab. Derudover arbejder vi med restorativ praksis som en grundlæggende tilgang til relationsarbejde og konfliktløsning.

Vi søger en pædagog, der:

  • Har specialpædagogisk erfaring og stærke relationskompetencer
  • Kan skabe struktur og tryghed med nærvær, tydelighed og overblik
  • Har lyst til og mod på at bringe sin faglighed i spil i klassefællesskaber
  • Arbejder anerkendende og med blik for det enkelte barns ressourcer og behov
  • Har erfaring med eller interesse for restorativ praksis og Low Arousal
  • Trives i et miljø, hvor vi udvikler vores praksis i fællesskab

Vi tilbyder

  • En nøglefunktion i et pædagogisk miljø med stor betydning for børn i sårbare positioner
  • Et tæt samarbejde med lærere og kolleger i fælles opgaveløsning
  • Høj faglighed, åben sparring og en kultur præget af nysgerrighed og tillid
  • Løbende kompetenceudvikling og tæt ledelsesmæssig opbakning
  • En skole, hvor trivsel, fællesskab og faglighed går hånd i hånd

Vestermarkskolen er en udviklingsorienteret skole med Erasmus+-akkreditering, og vi deltager løbende i både nationale og internationale projekter. Vi arbejder målrettet med UgeskemaRevolutionen, Low Arousal og restorativ praksis som en del af vores fælles pædagogiske ståsted.

Praktiske oplysninger

  • Stillingsbetegnelse: Pædagog
  • Ansættelsesform: Fast
  • Arbejdstid: 34 timer pr. uge
  • Tiltrædelse: 1. november 2025
  • Ansøgningsfrist: 24. september 2025
  • Ansættelsessamtaler: 29. september 2025
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Har du spørgsmål?

Kontakt gerne:

  • Julie Kielberg, afdelingsleder for børnemiljøet og SFO – tlf. 21 45 74 61
  • Nikolai Skibdal, skoleleder – tlf. 51 34 46 91

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 34 timer
Tiltrædelse: 1. november 2025
Kontaktperson:
Nikolai Stougaard Skibdal
Telefon: 51344691
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00