⚽️ Personlig hjælper til Victor på 15 år søges ⚽️
”Vores søn, Victor har Dravet syndrom, som er en meget svær epilepsi.
Han går i skole på Byhaveskolen i Svendborg.
Dine opgaver vil være at hjælpe ham op om morgenen og blive klar til skole. Victor går i skole et par timer om dagen herefter sover han til middag et par timer, hvor han skal overvåges pga. anfald.
Resten af tiden handler det om at falde ind i hans strukturerede hverdag.
Victor går meget op i fodbold, ser mange kampe, spiller FiFa på Playstation. Han nyder også at gå i haven og sparke til en bold. (Du behøver ikke have styr på hele superligaen eller være god til Fifa. Det skal han nok lære dig 😉)
Victor går også meget op i dyr, han går til ridning og har en hund, som han er meget glad for.
Victor er autist og ikke alderssvarende mentalt. Fysisk er han også udfordret, men han kan gå og småløbe. Han er renlig og han har sprog, du kan forstå. Han kommunikerer fint, hvad han ønsker at fortælle, men tit på sin egen måde. Han har brug for, at du er tydelig i din kommunikation.
Hans sygdom og overskud er hele tiden styret af, hvor mange epileptiske anfald han har.
Du skal hjælpe ham med at holde et aktivitetsniveau, som passer til, hvad han kan klare, da det kan være svært for ham selv at gøre.
Du skal kunne klare at stå i akutte situationer, hvor der er behov for at give akut medicin ved anfald.
Hvis du kan arbejde i det tidsrum, vi har skrevet herunder, vil det være helt perfekt. Passer det ikke, men jobbet alligevel lige er noget for dig, så skriv endelig. Måske kan vi få det til at gå op. :-)
Ulige uger:
Mandag 12-18
Tirsdag 7-10.30
Torsdag 12-17
Lige uger
Mandag 7-10.30 kan blive døgnvagt på sigt
Tirsdag 12-18
Torsdag 12-17
Der kan blive vagter udover disse, og der vil også kunne blive nattevagter på sigt.
Der er både vagter hos mor, Trine som bor i Svendborg og far, Hans, som bor i Odense.
Victor har sin egen bil, som han kan blive kørt i. Så det er vigtigt, at du har kørekort.”
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Det praktiske:
Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges.
Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.
Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge
Ved interesse kontakt da:
Trine på 28292266
trine@frisoren-i-klaregade.dk
Hans på 42130175
hh_fischer@hotmail.com
Ansøgningsfristen er: 10. august 2025.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.