Om jobbet
Svendborg Kommune har siden 2021 arbejdet med udvikling og implementering af faste selvkoordinerende teams i hjemmeplejen med gode resultater.
Hjemmeplejesektionerne er godt på vej med medarbejderinddragelse i den daglige planlægning af borgerbesøg og et øget fokus på kontinuitet for borgerne. Morgenkoordineringsmøder og ugentlige teammøder understøtter et tydeligere borgerperspektiv og de faglige drøftelser i samarbejdet om de daglige opgaver hos borgerne. Borgere og pårørende tilkendegiver, at de oplever ro, overblik og genkendelighed i hverdagen.
De faste selvkoordinerende teams består af social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, ufaglærte medarbejdere, de tilknyttede sygeplejersker og planlægger i sektionen. Teamets primære opgave er at koordinere og planlægge de daglige pleje- og omsorgsopgaver hos borgerne, så der sikres størst mulig kontinuitet og sammenhæng for borgeren. Så vidt muligt, er det de samme medarbejdere, der kommer hos borgeren, samtidig med at teamet sikrer, at opgaverne varetages af medarbejdere med de rette kompetencer på det rette tidspunkt.
Som teamsupporter, skal du være med til fortsat at udvikle og implementere de selvkoordinerende teams i hjemmeplejen. Det indebærer facilitering af processer, der både retter sig mod teamorganisering, og udvikling af samarbejdskulturen. Det er processer, der skal udvikle faglighed og professionalisme:
Du er sammen med hjemmeplejens medarbejderne og sygeplejerskerne i deres daglige praksis. Du skal give sparring til temaet og til den enkelte medarbejder, og kunne guide og vise hvordan de skal ændre adfærd og handlinger. Du skal deltage på de faste møder, både som deltagende observatør, men også som den der kan igangsætte refleksioner, se andre perspektiver og anvise nye veje, så der skabes læring i hverdagen.
På de faste ugentlige teammøder og de daglige morgenmøder skal du give sparring og guidning blandt andet i forhold til arbejdstilrettelæggelse, fordelingen af opgaver, den gode anvendelse af de enkeltes kompetencer – hele tiden med blik for, hvad det betyder for den enkelte borger i netop dennes livssituation.
Du skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med sektionslederen og planlægger og kunne give sparring i forhold til ledelses- og planlæggerrollen.
Du skal indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde med din teamsupporter-kollega og projektlederen.
Du skal være nytænkende og engageret, og kunne trives med at være en blæksprutte med mange forskelligartede opgaver.
Du ansættes som selvtilrettelæggende, så det forventes, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
Om dig
Vi tilbyder
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Ansættelsesperiode: 1. november 2024 – 31.december 2027
Stillingerne som teamsupporter er på fuld tid 37 t/ugl
Din arbejdsplads vil oftest være i hjemmeplejesektionerne. Du vil også få en kontorplads på Svinget 14 i Svendborg.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 22. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. september 2024
Stillings-og funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte projektleder Mejse Holstein på tlf. 21591070 eller chefkonsulent Maria Rudbæk Bernhard på tlf. 30174566
Vi glæder os til at høre fra dig
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.