Afløsningsperson i privat hjem/til kørselsbehov til barn

Om os:

Vi er en familie, bestående af mor, far og vores datter på 3 år. 

Vores datter er født med store funktionsnedsættelser, hvilket bl.a. betyder at vi har en handicapbil. Dette for at tilgodese vores datters behov for at komme til forskellige engagementer, oplevelser, samt tur/retur til specialbørnehaven.   

Vi har behov for at få ansat en aflastningsperson/chauffør, der udelukkende skal køre vores datter tur/retur til special børnehave de dage, hvor jeg som far er på arbejde og derfor ikke kan påtage mig opgaven. Mor er uden kørekort og kan derfor ikke påtage sig opgaven.  

Stillingsbetegnelse:

Ufaglært hjælper/chauffør søges til stillingen, som foregår i et privat hjem, gennemsnit 22-30 timer månedligt. Jobbet omhandler hverdage, hvor vores datter både skal køres tur/retur til børnehaven. 

Om jobbet:

Opgaven består udelukkende i at køre vores datter tur/retur til børnehave, hvor hun skal være kl.07:30, samt hente hende i børnehaven kl.15:00. Kun på de tidspunkter hvor jeg som far ikke kan på baggrund af min arbejdssituation. Vi har en stor handicapbil, så det vil være en fordel, at du har kendskab til at køre i et større køretøj.

Bilen hentes hver dag i vores hjem, hvor jeg som mor kører med til børnehaven. Handicapbilen sættes tilbage til vores hjem efter endt kørselsbehov. 

Om dig:

Vi søger en hjælper, der er glad for børn og kan udvise de nødvendige hensyn til vores datters funktionsnedsættelse, der bl.a. omhandler lyd følsomhed og genkendelighed. Derfor håber vi at kunne finde en hjælper/chauffør, der er stabil, men også fleksibel hvad angår arbejdstiderne, der ligger fra kl.07:00 til 08:00 og kl.14.30 – 15:30, på hverdage. 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Det praktiske:

Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges.

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler. 

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

Spørgsmål kan stilles ved henvendelse til Anette Nielsen på nr. 2332 6227

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 22 - 30 timer pr. måned
Tiltrædelse: 07.10.24
Kontaktperson:
Anette Engel Thuelund Nielsen
Telefon: 2332 6227
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00