Ryttergården - Vesterlunden søger pædagogmedhjælper pr 1.10.24

Ryttergården søger en pædagogmedhjælper, der vil lege og brænder for natur – og udepædagogik.

Vil du være med til at lege i Ryttergården? Vi søger en pædagogmedhjælper i børnehaven på 20 timer med mulighed for en ugentlig fridag og ekstra vikartimer. Timerne ligger i vores gruppe med de 3-4-årige. Timerne ligger også godt, hvis de er som supplement til andet. 

Ryttergården er en integreret institution med 14 vuggestuebørn, samt 46 børnehavebørn. Vi ligger i et naturskønt område med skoven som nærmeste nabo, hvor vi tit går på opdagelse. Vi har strand og by i cykel afstand på vores ladcykler. Vi har vores egen bus, der hver uge kører os på tur. Tit til vores eget lejr område ved Elsehoved. Vores legemiljøer ude som inde giver børnene gode muligheder for fordybelse og er dynamiske sammen med børnene. Vi er et hus, der har fokus på det gode børneliv og på udeliv i særdeleshed. Det er afgørende man kan se sig selv i arbejdet med naturpædagogikken og elsker livet udendørs.

Vi er en del af Området Vesterlunden, hvor vi er 7 børnehuse. 

Så brænder du for at skabe tryghed for børnene, være med i børns leg og har lyst til at være en del af et hus der brænder for naturpædagogikken, er det nu du skal slå til, hvis du vil være med.

Børnene i Ryttergården ønsker voksne der:

  • Kan lege stille og vilde sjove lege.
  • Ser det enkelte barnet i det store fællesskab og skaber gode udviklingsbetingelser.
  • Skaber en tryg og nærværende hverdag.
  • Laver sjov og fortæller historier.
  • Måske har du en musisk nerve, du elsker at udfolde med børnene. 

Dine kollegaer ønsker sig en kollega der:

  • Er nysgerrig, positiv, glad og fleksibel.
  • Tør være i udvikling i egen og fælles praksis.
  • Ser styrken i forskelligheder hos børn, forældre og kolleger.

Kan du se dig selv i børnenes ønsker og med kollegaer:

  • Der bruger hinanden som sparringspartnere.
  • Som har lyst til at udvikle sig.
  • Har åben og ærlig kommunikation.
  • Der griner sammen og vil det sociale i arbejdsfællesskabet.

Så er Vi det rette sted for DIG!

Stillingen skal søges elektronisk senest den 11.08.24.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag . 19.8.2024

Ved ønske om yderligere information kan der rettes henvendelse til Pædagogisk teamleder Tina Bødker Nielsen på tlf. nr. 29481771. Du har også mulighed for at kigge på den digitale platform: https://vesterlunden.aula.dk/, hvor du også finder Vesterlunden/Ryttergårdens pædagogiske læreplan. 

Du må også meget gerne komme på besøg – bare ring, så finder vi en dag. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, som bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Børn og unge
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 20 timer pr uge
Tiltrædelse: 1.10.2024
Kontaktperson:
Tina Bødker Nielsen
Telefon: 29481771
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00