Teknisk servicemedarbejder med håndværksmæssig baggrund til Skårup Skole

Er du en tillidsfuld kollega og serviceminded med stort S?
Har du et positivt livssyn og kan samarbejde med alle? Kan du tilrettelægge din egen arbejdsdag og håndtere at arbejde med en stor kontaktflade, hvor dagligdagen aldrig er til at forudse, så skal du læse videre.

Om Jobbet
Da vores serviceleder har valg at gå på pension efter 28 år på Skårup Skole, søger vi en teknisk servicemedarbejder med håndværksmæssig baggrund, som kan løse tekniske serviceopgaver.

Dit primære arbejdssted vil være Skårup Skole, men du vil også skulle udføre opgaver på de nærliggende børnehaver i samarbejde med en kollega. På Skårup Skole er der 4 rengøringsassistenter samt en servicemedarbejder, som du vil blive en del af.

Du vil bl.a. skulle udføre mindre reparationer på inventar og bygningsdele, drifte de tekniske installationer samt drifte hele den indvendige bygningsmasse.

Du skal til tider indgå i et samarbejde med andre kollegaer i distriktet i forbindelse med vedligeholdelse og drift af de bygninger, som de har ansvaret for.

Vil tilbyder et job i et uformelt miljø, hvor humor og en god omgangstone er i højsædet, og hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du vil have kontakt og skal kunne samarbejde med ledelsen og personalet på skolen samt mange andre samarbejdspartnere.

Om dig 

  • Du er tolerant, udadvendt og imødekommende, da vores opgave er at yde god service.
  • Du skal have et godt It-kendskab og kunne tilgå forskellige platforme. Der vil være daglig kommunikation via mail. 
  • Du har gode samarbejdsevner og ønsker at være med til at bidrage til en god samarbejdskultur.
  • Du er handlekraftig og evner at følge opgaverne til dørs.
  • Du har en håndværksmæssig baggrund, gerne som elektriker, tømrer eller VVS’er.
  • Du har kørekort til personbil (Kategori B).

Om os 
I Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) er der 7 distrikter. Du vil blive tilknyttet til distrikt 1.

Du vil i distrikt 1 få 20 kollegaer, hvoraf 5 er teknisk servicepersonale og 15 er rengøringsassistenter, som er fordelt på 4 matrikler.

I distrikt 1 er der to skoler fordelt på 5 matrikler. Naturskolen indgår også i distrikt 1. Derudover er der 6 børnehaver fordelt på 7 matrikler samt 7 offentlige toiletter, som driftes i sommerhalvåret.

I CETS arbejder vi efter følgende værdisæt: Ordentlighed, rettidig omhu, åbenhed i dialog samt ansvar og kompetence til den enkelte.

Om Miljø og Teknik
I Miljø og Teknik går det stærkt på den gode måde. Vores kommune udvikler sig dag for dag, vi bygger nyt, og vi byder velkommen til mange nye borgere. Derfor har vi kontakt med mange mennesker, både interne kolleger og de borgere, virksomheder og alle andre, som vi udvikler vores kommune til. 

Opgaverne, vi løser i takt med udviklingen, er ofte nye. Vi synes, det er spændende at få lov at træde nye stier og bringe mange kompetencer i spil. Høj faglighed er derfor en vigtig del af vores DNA. Det gælder både i vores stærke fagmiljøer og når vi samarbejder på tværs. Vi har en hverdag med udvikling, fleksibilitet og en høj grad af frihed, hvor vi selv kan præge opgaverne.
God ledelse og dejlige kolleger skaber en tryg base for en hverdag med gang i.

Løn og ansættelse
Ansættelsesdato er den 1. august 2024.

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden vil som udgangspunkt være mellem kl. 07.00 og 15.00, men den kan variere. 

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst. 
Forvent en månedsløn på 27.000-29.000 kr. afhængig af dine erfaringer og uddannelse.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Jan Nielsen på telefon 21 78 74 68. 

Ansøgningsfrist er den 31. maj 2024 kl. 12.00 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23 og 24.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen.


Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Teknisk service og rengøring
Stillingstype: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer
Tiltrædelse: 1. august 2024
Kontaktperson:
Jan Nielsen
Telefon: 21 78 74 68
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00