Tilkalde- og sommerferievikar i Støttecentre i Svendborg Kommune

Vil du være vikar på det pædagogiske område, så kan Boområde Midt Vest være stedet for dig. Her kan du få både livs- og erhvervserfaring, og du vil møde mange forskellige borgere med hver sin personlighed og hvert sit støttebehov. 

Boområde Midt Vest danner rammer om fire støttecentre i Svendborg Kommune. 

I tilknytning til støttecentrene bor der voksne med et særligt behov for støtte i hverdagen. Borgerne er i alderen 20-73 år og de bor i egne lejligheder. 

Støttecentrene har i varierende omfang åbent alle ugens dage, hvilket betyder, at du kan blive tilbudt arbejde alle ugens 7 dage i tidsrummet 7 – 20, alt afhængig af, hvilket støttecenter det er. 
Støttecenter Kærvej er midt i en spændende omlægningsproces, hvor støttecenteret skal omlægges til et døgntilbud. Det betyder at der også kan blive tale om nattevagter en gang i mellem. 


Du vil møde mange forskellige mennesker, som har forskellige udfordringer og støttebehov, så du vil opleve en arbejdsdag, som altid byder på varierende opgaver af vidt forskellig karakter.
Du skal kunne indgå i tæt samarbejde med dine kolleger, men det er også vigtigt, at du kan arbejde selvstændig, da du til tider er alene på arbejde. 

Vi tilbyder dig:

  • En hverdag, der kan være uforudsigelig, men med god overlevering af opgaver til dig.
  • Gode kolleger og godt samarbejde.
  • En arbejdsplads med humor og højt til loftet. 

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde i sommerferien
  • Er stabil og kan skabe og bevare overblik i en travl hverdag.
  • Besidder gode kommunikative kompetencer og at du er god til at lytte.
  • Har flair for skriftlig dokumentation.
  • Er fleksibel ift. arbejdssted, da du bliver tilknyttet hele Boområde Midt Vest og kan blive tilbudt vikararbejde i flere af støttecentrene.
  • Har kørekort

Støttecentrene i Boområde Midt Vest ligger på:

Skovsbovej og Lyøvej i Svendborg, Kærvej i Vester Skerninge og Hostrupvej i Stenstrup.

Du kan høre mere om at arbejde som vikar i Boområde Midt Vest ved at kontakte leder Marco Bellacci på mobil 21 70 64 72 eller faglig afdelingskoordinator Jonna Juul på mobil: 29214760 

Ansøgningsfrist er 10. maj 2024. Vi ser gerne hurtig telefonisk henvendelse, hvis der er interesse for stillingen. Opslaget vil blive fjernet, når den/de rette kandidater er fundet.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Social og sundhed
Stillingstype: Tilkaldevikar/afløser
Arbejdstid: Varierende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Marco Rohmer Bellacci
Telefon: 21 70 64 72
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00