Timelønnede medarbejdere søges til Tåsinge Plejecenters Aktivitetscenter

Vi søger en medarbejder som timelønnet afløser på hverdage til vores Aktivitetscenter.

Tåsinge Plejecenter er en del af Plejecenter Vest. Vi er en sektion med 39 plejeboliger og et Aktivitetscenter, som også modtager borgere fra eget hjem.

Vi værdsætter værdighed for borgere og personale højt.

Vi har en spændende arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder og fleksible løsninger.

Vi vægter højt at borgere og pårørende oplever Tåsinge Plejecenter, som et Center med hjemlig atmosfære og et engagerede personale.

 

Vi søger en medarbejder der: 

  • Er mødestabil, fleksibel og god til at samarbejde med kollegaer, der har høj faglighed og lyst til at lære nyt.
  • Vil arbejde sammen med kollegaer, og kan lide at gøre det bedste for de ældre.
  • Er nytænkende, kreativ, hjælpsom, støttende og empatisk.
  • Kan have mange bolde i luften, men god til at aflæse og prioritere.
  • Er en god observatør og formidler, og som kan gå i dialog.
  • Indgå i de daglige arbejdsopgaver i aktivitetscenteret.
  • Gode kommunikative kompetencer og flair for dokumentation og IT.
  • Har humor og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der er et godt samarbejde og forståelse for hinandens forskelligheder. 
  • Et sted med høj etik i arbejdet omkring borgerne.
  • En spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder rehabiliterende. Der er rigtig mange forskellige opgaver, udfordringer og oplevelser
  • Kollegaer der er fagligt engagerede, og har en positiv og humoristisk tilgang til arbejdet.
  • Et sundt arbejdsmiljø, hvor vi tager de udfordringer op, der kontinuerligt viser sig,  og hvor man selv er med til at præge en god trivsel.
  • Muligheder for at gøre en forskel i den enkelte borgers liv.
  • Muligheder for udvikling, såvel fagligt som personligt. 

Om Svendborg kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Vilkår i jobbet.

Vi tror på, at smil og godt humør smitter. Vi søger DIG, som har lyst til, at arbejde i et aktivitetscenter. 

Vi håber du kunne tænke dig at være en del af vores fantastiske arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi ønsker, at du vil kunne starte i dit nye job 01.07.2024 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger:

For yderlige oplysninger kontakt sektionsleder Jane Schleimann på tlf. 6223 4138 

 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ved stillingens besættelse, skal en aktuel privat straffeattest forevises.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Afdeling:
Tåsinge Plejecenter

Lokation:
Syrenvej 24, 5700, Svendborg

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Frist:
Stillingskategori: Social og sundhed
Stillingstype: Tilkaldevikar/afløser
Arbejdstid: Timeløn
Tiltrædelse: 01.07.2024 eller hurtigst muligt
Kontaktperson:
Jane Møller Schleimann
Telefon: 62234138
Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00