Nymarkskolen søger 3 engagerede og relationsstærke lærere
Nymarkskolen søger 3 engagerede og relationsstærke lærere – grundet øget elevoptag og oprettelse af en ekstra klasse.
Nymarkskolen oplever i de kommende skoleår et øget elevoptag og udvider derfor vores udskoling med en ekstra klasse. I den forbindelse søger vi 3 engagerede lærere til faste stillinger i udskolingen. Er du kreativ, nærværende og stærk i relationen til unge – og brænder du for praksisnær undervisning i udskolingen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger lærere med linjefag i håndværk/design, fysik/kemi og tysk. Vi er åbne over for forskellige fagkombinationer.
Om stillingerne
Stillingerne er faste lærerstillinger i vores udskoling (7.–10. klasse).
Vi søger lærere, der:
- har linjefag i håndværk/design, fysik/kemi og/eller tysk
- arbejder kreativt, praktisk og virkelighedsnært med undervisningen
- er relationsstærke, tydelige og autentiske i mødet med unge mennesker
- har en systemisk tilgang og ser samarbejde med kolleger, elever og forældre som en styrke
- tror på, at alle unge gør det bedste, de kan – og ønsker at lykkes
- er strukturerede og tydelige i klasseledelse og didaktiske valg
- har lyst til at være en aktiv del af et professionelt og engageret fællesskab
Vi tilbyder:
- en spændende, dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
- en mangfoldig og livlig elevgruppe i 7.–10. klasse
- et stærkt kollegialt fællesskab med både traditioner og plads til nytænkning
- en skole i løbende udvikling, hvor dine idéer og dit engagement er velkomne
- et tæt og konstruktivt samarbejde med forældre
- en hverdag med afsæt i vores værdier:
Ansvarlighed – Faglighed – Fællesskab – Mangfoldighed – Glæde
Vi lægger vægt på, at du:
- tør udfordre både dig selv og os
- har mod og evne til at møde unge forskelligt for at skabe ligeværdige fællesskaber
- har et positivt og åbent livssyn
- vil bidrage aktivt til både skolens faglige og sociale udvikling
Om Nymarkskolen
Nymarkskolen er Svendborg Kommunes ungeskole og udskolingsskole for Tved Skole, Thurø Skole og Ørkildskolen. Skolen har ca. 560 elever fordelt på 7.–10. årgang og rummer bl.a.:
- sportsklasser i samarbejde med Team Danmark
- et 10. klassecenter med EUD-linje
- et funktionsklassetilbud
Vi er ca. 65 engagerede medarbejdere og et ledelsesteam på fire. Du vil møde en mangfoldig, livlig og til tider udfordrende elevgruppe samt engagerede forældre. Ingen dage er ens – men alle dage er meningsfulde.
Svendborg Kommunes skolevæsen
Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler, de elever vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler. Men vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige netværk. Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever.
Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en Naturskole og et Sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordener. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse august 2026.
Løn‑ og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Der indhentes straffe‑ og børneattest.
Kontakt
For yderligere oplysninger eller aftale om besøg på skolen er du velkommen til at kontakte:
- Pia Brøndsted Jacobsen, skoleleder – tlf. 24 40 12 95
- Martin Lagoni, viceskoleleder – tlf. 20 18 09 73
Derudover henvises der til skolens hjemmeside https://nymarkskolen-svendborg.aula.dk/ og facebookside https://www.facebook.com/profile.php?id=100085184473176
Ønsker du at læse mere om mangfoldige læringsmiljøer henviser vi til Svendborg Kommunens hjemmeside: https://www.svendborg.dk/borger/boern-unge-og-familie/skole/regler-principper-og-vedtaegter/mangfoldige-laeringsmiljoeer/
Ansøgningsfrist og samtaler
- Ansøgningsfrist: søndag d. 17. maj 2026
- Ansættelsessamtaler: mandag den 29. maj 2026
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.