Pædagog til stu på CSV Sydfyn
Pædagog til stu på CSV Sydfyn
Vil du være med til at skabe en meningsfuld fremtid for unge med særlige behov? – så skal du søge stillingen som pædagog ved stu på CSV Sydfyn.
På CSV Sydfyn tror vi på, at alle unge har potentiale for udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber. Vi søger nu en engageret pædagog, som brænder for at understøtte unge på deres vej mod et så selvstændigt og meningsfuldt voksenliv som muligt imod job, uddannelse og beskæftigelse.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, ordentlighed og et fælles mål om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for den enkelte unge.
Om stillingen
Som pædagog på stu bliver du en vigtig del af de unges hverdag. Du arbejder tæt sammen med unge, kolleger, forældre/netværk og eksterne samarbejdspartnere om at skabe individuelle lærings- og udviklingsforløb.
Du vil blandt andet:
- Understøtte de unges personlige, sociale og praktiske kompetencer.
- Bidrage til undervisning og aktiviteter med fokus på afklaring og kompetenceudvikling.
- Arbejde ressourceorienteret med afsæt i den enkelte unges styrker og potentialer med fokus på inddragelse og deltagelse.
- Udarbejde mål, dokumentation og evaluering i samarbejde den unge og kolleger.
- Bidrage til et fagligt refleksivt miljø, hvor vi udvikler vores praksis sammen.
- Være med til at skabe en hverdag præget af struktur, tryghed, humor og nærvær.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagog.
- Har erfaring med eller interesse for unge med særlige læringsforudsætninger.
- Har stærke relationskompetencer og møder unge med anerkendelse og nysgerrighed.
- Tror på, at udvikling sker gennem deltagelse og meningsfulde aktiviteter sammen med andre.
- Kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i en omskiftelig hverdag.
- Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
- Har gode skriftlige kompetencer og kan arbejde med dokumentation og mål.
- Både har fokus på processen og på resultatet.
Derfor skal du vælge CSV Sydfyn
Hos os får du:
- Et arbejde med høj grad af mening med indflydelse og ansvar.
- Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og deler viden.
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, refleksion og sparring.
- Mulighed for at præge udviklingen af vores stu-tilbud.
- En kultur præget af tillid, humor, ordentlighed og respekt.
- Ledelse tæt på praksis og med fokus på medarbejdernes trivsel og med kerneopgaven som højeste kontekst.
Hvem er vi?
CSV Sydfyn er et specialiseret tilbud for borgere med særlige behov. På vores stu arbejder vi målrettet med at afklare og udvikle de unges personlige, sociale og arbejdsrettede kompetencer. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og skaber udviklingsmuligheder gennem praksisnær læring, fællesskaber og relationer.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.
Arbejdssted: CSV Sydfyn Jernbanegade 10 5700 Svendborg
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 37.948 kr. og 48.846 kr. om måneden ved fuldtidsansættelse inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Den endelige løn fastsættes på baggrund af erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gert Hjuler på telefon 30 12 96 12
Ansøgningsfrist: 19. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: tirsdag den 25. august 2026
Vi glæder os til at møde dig, hvis du vil være med til at gøre en forskel for unge mennesker på Sydfyn.
"På CSV Sydfyn arbejder vi ikke kun med uddannelse. Vi arbejder med muligheder, relationer og troen på, at alle mennesker kan udvikle sig."
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.