Socialpædagogisk medarbejder til CSV Sydfyn
De unge siger:
”Vi kan have brug for én, der med et glimt i øjet kan motivere os de dage, hvor ”nej hatten” er størst. Så jo mere forstående, insisterende og nysgerrig du er, jo større chance har du for at lykkes. Vi bidrager gerne med alle vores erfaringer, holdninger, og ikke mindst med en god portion humor, til at gøre dit arbejde indholdsrigt og udviklende"
Vi har på CSV Sydfyn fokus på at skabe sunde rammer og fællesskaber, så den enkelte borger oplever mulighed for trivsel, læring og dannelse. Vi vil nysgerrigt møde vores borgere med spørgsmål fremfor svar, for at forstå og anerkende deres verden kan være anderledes end vores, og være tydelige, når der er behov for det. Vi vil med inddragelse af andres virkelighed, skabe bedre og bæredygtige overgange for vores borgere, og vi tror på, at vores borgere kan og vil skabe værdi for andre og positivt bidrage til glæde og gavn for sig selv og andre.
Vi søger en socialfaglig medarbejder pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter på 37 timer, men vi er altid fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker.
Vi søger en som:
- har en længere varig og relevant socialfaglig uddannelse, samt gerne erfaring inden for arbejdet med unge med særlige behov.
- kan arbejde tværfagligt og tværgående med andre faggrupper, er en teamplayer, og ser samarbejde som kvalitet i løsning af kerneopgaven.
- ser nysgerrig på borgernes liv som en naturlighed, og arbejder med afsæt i borgerinddragelse
- kan arbejde insisterende, opsøgende og støttende i de unges liv, og være ”bindeled” mellem dem og andre relevante aktører i deres udvikling omkring job, uddannelse, beskæftigelse og kommende boform.
- har en god professionel dømmekraft, herunder rollemodel for de unge, som kan inspirere dem til deltagelse i samfundets fællesskaber og diverse fritidsaktiviteter.
- gerne har erfaring med ADL-træning og udredning (VUM)
- har gode evner i både mundtlig og skriftlig kommunikation/dokumentation
- er indstillet på skiftende arbejdstider, hvor hovedvægten af vagterne er fordelt med vagter i dagtimerne 8-15 og 12-21, og med weekendvagter pt. hver 3. uge og vagter på alle årets dage.
Så, hvis du leder efter en arbejdsplads med høj faglighed,- positive, hjælpsomme og humoristiske kollegaer, som er gode til at arbejde teambaseret og tværfagligt, så har du ikke spildt din tid med at læse ovenstående.
Om CSV Sydfyn:
CSV Sydfyns er beliggende i Svendborg midtby, hvor kerneopgaven indeholder STU- og VSU-undervisning, beskyttet beskæftigelse samt bostøtte på kollegiet eller i egen bolig til unge og voksne med særlige behov.
CSV Sydfyns primære målgruppe er unge og voksne med nedsat kognitiv funktionsevne, autisme spektrum forstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, samt unge med udviklingsforstyrrelser som følge af omsorgssvigt.
CSV Sydfyns opgave og tilgang er, at vi møder de unge i deres behov, ressourcer og kompetencer, hvor vi sammen med den unge forsøger at sætte retning for job, uddannelse og beskæftigelse. vi arbejder med anerkendende specialpædagogisk tilgang, og støtter/guider de unge til på sigt, at leve et så selvstændigt ungdomsliv/voksenliv som muligt, hvor de unge lærer at mestre eget liv igennem den nødvendige hjælp til selvhjælp såvel på kollegiet som i eget hjem i bl.a. økonomi, madlavning, rengøring, tøjvask, hygiejne, kommunikation, digital hjælp, konflikthåndtering, fritid, sundhed og fremmøde.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter regler om ny løn i henhold til overenskomst mellem KL og SL.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet en privat straffeattest, som er betinget for ansættelsen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Afd. leder Gert Hjuler på tlf. 30 12 96 12 eller konstitueret centerleder Mie Petersen på tlf. 51 55 32 95.
Ansøgning skal sendes via link på Svendborg Kommunes hjemmeside, og være os i hænde senest søndag den 18. januar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. januar 2026
Yderligere oplysninger kan hentes via:
http://www.csvsydfyn.dk
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.