Vestermarkskolen søger en pædagogmedhjælper og aktiv medspiller i børnemiljøet
På Vestermarkskolen søger vi en engageret og ansvarlig medarbejder til en midlertidig stilling på 33 timer fra 6. august 2025 – 26. juni 2026. Stillingen kombinerer opgaven som hjælper for en elev i børnemiljøet med diabetes med en rolle som aktiv voksen i klassens og SFO'ens aktiviter.
Om stillingen
Som pædagogmedhjælper skal du have styr på elevens blodsukker, de daglige rutinemæssige tjek, indtastninger og guidninger ved måltiderne. Efter grundig oplæring skal du registrere og indtaste insulin ved alle måltider i skole/SFO, ligesom du skal kunne observere barnets signaler og handle i samarbejde med forældre og sundhedsfagligt personale.
Men din rolle stopper ikke dér: Vi søger en kollega, der også:
- Deltager i klassen og understøtter klassens fællesskaber
- Er aktiv i SFO’en, hvor du indgår i aktiviteter og værksteder sammen med børnene
- Ser dig selv som en vigtig voksen i børnenes hverdag, både ift. støtte til enkelteleven og som en del af det pædagogiske arbejde med alle børn
Vi forventer, at du:
- Er ansvarlig, fleksibel og stabil
- Har lyst til at arbejde tæt med børn og kolleger om at skabe en god skoledag
- Kan skabe gode relationer til børn og forældre
- Har et anerkendende og inkluderende børnesyn
- Er selvstændig, struktureret og rolig i pressede situationer
- Møder børn med varme og respekt og ser dig selv som en del af det samlede børneteam omkring børns trivsel og udvikling
Om skolen
Vestermarkskolen er en ambitiøs og velfungerende folkeskole, hvor vi lægger vægt på faglighed, trivsel og fællesskab. Vi er ca. 300 elever, hvoraf ca. 100 benytter SFO. Vi arbejder inkluderende og helhedsorienteret med fokus på børns læring og livsduelighed.
Praktisk
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Julie Kielberg på tlf. 21 45 74 61.
Ansøgningsfrist: fredag den 13. juni 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes mandag den 23. juni 2025
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.