Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) har til formål at drifte kommunens arealer og ejendomme. Kommunens ejendomme har en økonomisk værdi på over 3 mia. kr. Den værdi skal vi vedligeholde og udvikle, så den fastholdes og anvendelsen effektiviseres, så der kan frigøres rum og ressourcer til andre formål.
Vi er en værdibaseret ledet organisation, som beskæftiger ca. 300 medarbejdere. Vi lægger vægt på ordentlighed, åbenhed i dialog, rettidig omhu og ansvar og kompetence til den enkelte.
Elevstillingen er centralt placeret i CETS (Ejendomsservice) og dit sagsområde vil primært blive sekretariatsopgaver.
Du vil i løbet af elevtiden komme rundt i CETS’ afdelinger Kommunale Ejendomme, Trafik og Infrastruktur og Ejendomsservice.
Vi kan tilbyde dig en alsidig uddannelse, som vil give dig en række administrative kompetencer. Efter endt elevtid vil du have en uddannelse, hvor du vil være godt rustet til fremtiden.
Du vil have tilegnet dig en bred vifte af administrative og økonomiske færdigheder og have en god kontorfaglig baggrund, som du i fremtiden, vil kunne benytte både hos offentlige og private virksomheder.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Vivian Schmidt Nielsen på 62 23 33 05.