Jobcenter

Har du lyst til at være elev på en faglig udfordrende arbejdsplads, så skal du være elev i Jobcenter/ydelser.

Jobcenter/ydelser arbejder efter følgende lovområder:

  • Lov om Beskæftigelse
  • Lov om Aktiv Socialpolitik
  • Lov om Sygedagpenge, flex/ledighedsydelse

Elevtiden vil foregå i følgende afdelinger:

  • Kontanthjælp
  • Sygedagpenge
  • Flex/ledighedsydelse
  • Jobbutik

Er du elev i Jobcenter/ydelser vil du komme rundt i de 4 afdelinger.

Du vil blive oplært i selvstændigt at varetage arbejdsopgaver der udføres i de enkelte afdelinger f.eks.: bevilling af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse - indberetning af refusion sygedagpenge - bevilling af flex/ledighedsydelse - borgerbetjening i Jobbutikken – telefonbetjening – postfordeling.

Vi lægger vægt på egenskaber som:

  • Gode kommunikationsevner
  • Kan ”magte” den svære samtale
  • Gode samarbejdsevner
  • At du kan tage ansvar
  • Bevare overblikket i pressede situationer
  • Godt humør

I Jobcenter/ydelser vil du efter endt elevtid have en uddannelse, hvor du vil være godt rustet i fremtidige jobs.

Du vil tilegne dig en stor viden om arbejdsgange i et Jobcenter/ydelser, samt få en god og bred kontorfaglig baggrund, som du vil kunne benytte mange andre steder i dit videre arbejdsliv

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Louise Post tlf. 6223 3626.

Svendborg Kommune
Ramsherred 5 - 5700 Svendborg
Telefon 62 23 30 00